Familien Kloch Skelkjær

I denne weekend og den efterfølgende uge er der distriktsmesterskab i fodbold, som afholdes her i Upernavik. Så folk fra bygderne sejler her ind og spiller fodbold.

Esras og ”Simons”sommerassistance, som er en ung fyr ved navn Bent, var blevet spurgt om han ikke ville spille med for Upernavik. Bent som er en frisk ung mand, tog udfordringen op og spiller nu med Upernaviks hold, som hedder krimek85(krimek =hund) ved ikke lige hvor det navn kom fra? Hmm Men ved nærmere eftertanke kan det måske være noget med at slædehunde er hurtige? Men et andet hold hedder Nanoq og betyder isbjørn. Og her er min umiddelbare tanke jo at spillerne er tunge som en isbjørn?, men det er nok det stærke man skal tænke på i dette sammenhæng?

Lørdag gik vi så ned til Upernaviks boldboldbane, som ligger så hyggeligt, ned mod vandet og lige op ad fjeldet. Så i fjeldet er der lavet bænke til tilskuerne. Det er bare hyggeligt at sidde og følge de varierende foldbold kundskaber.

Søndag morgen kom den svenske helikopterpilot Mikael forbi til morgenkaffe. Det er nu altid hyggeligt når han kommer forbi og fortæller om nogle af alle sine oplevelser fra luften. Vi kom til at snakke om den søde lille hundehvalp vi ofte besøger, og jeg må sige den bliver ikke mindre sød efter hvert besøg. Nå, men vi fortalte Mikael om den lille hvalp og efter morgenkaffen spurgte han, om vi ikke ville vise ham den. Jo, selvføgelig ville vi det, for vi synes alle det er hyggeligt at besøge den lille krimek.

Lige som vi var på vej ud af døren, ringede Simons telefon? Jeg troede først, at han blev kaldt afsted på arbejde, da han har rådighedsvagten i denne uge. Men nej, det var Søde Haldora der ringede og spurgte om Noah og Niclas ville med Mathias ud på sæljagt. Simon behøvede slet ikke spørge dem, for de havde hørt samtalen og var allerede på vej i tøjet. Jeg kunne bare se de glædede sig helt vildt, for at komme med Mathias på eventyr, det er bare spændende.

Vi fik sendt Noah og Niclas afsted på sejltur og Liva, Ingrid, Simon, Michael og jeg gik ned og så den lille hvalp. Og her var det ikke kun os der var solgt, nej det var Mikael ihvertfald også. Mens vi kælede med krimek, kom manden som bor der, ud og talte med os. Han fortalte han havde været på Moskus jagt igår og havde skudt to moskus okser. Mikael var frisk og spurgte om vi kunne købe lidt kød? Det kunne vi sagtens, så Michael købte 1kg og det samme gjorde Simon. Så nu står den på en lækker Moskus bøf en aften, det er vi meget spændt på at smage, for vi har hørt det skulle smage rigtig godt. Men det har vi også hørt mattak gør, men det kan farmor måske skrive en beretning om?

Efter vi havde besøgt den lille uldtot og købt kød, skulle vi lige i butikken og købe lidt ind. Og sikke et held det lige var idag og lige nu, for der var VANDMELONER. De kostede godt nok 54kr stykket, men er det den eneste vandmelon vi får i år, ja så må den koste hvad den skal koste, for i vognen kom den. Jeg glædede mig helt til at fortælle Nic og No at vi havde købt vandmelon, for det har de virkelig efterspurgt. Og samtidig var det bare spændende hvad lille Ingrid sagde til smagen af sin første vandmelon og jeg kan blot sige at den smagte af mere.

I butikken mødte vi også Haldora og inviterede hende med hjem til frokost. Det er altid så hyggeligt at have besøg af Haldora, så dejligt afslappende i Haldoras altid gode og varme humør. Liva og Ingrid nyder også Haldora ’s besøg og det samme gør Simon og jeg.

Under frokosten snakkede vi om at vi skulle ned og se Bent, Simons kollega spille fodbold om eftermiddagen, sammen med piloten Mikael. Haldora spurgte om Liva ikke ville med hende derned nu og så mødes med os senere. Liva blev glad, for hun nyder sååå meget at være sammen med Haldora. Så lidt efter gik de to hånd i hånd til fodboldbanen. Og vi aftalte vi ville bage en kage og mødes med dem dernede kl. 15.

Imens jeg bagte kage, tog lille Ingrid en middagssøvn i barnevognen. Mens Simon og jeg gik i stilheden i det lille blå hus, kiggede vi ofte ud på vandet for at se om Mathias, Niclas og Noah mon var på vej tilbage fra deres eventyr. Pludselig fik Simon øje på Mathias båd og der kom de susende. Jeg var såå spændt på at høre hvad de havde oplevet.

Nu hvor Simon har vagten denne uge, så har han bilen med hjemme, så han ville hente Mathias, Noah og Niclas i havnen. Og godt han gjorde de, for Mathias, Niclas og Noah havde fanget en stor sæl, så der var masser af sælkød. Skindet havde Niclas spurgt Mathias om han måtte få til mig, som minde om Grønland. Py, det rammer da lige i mor hjertet, at han tænker så sødt på mig og her er det vist ok at mærke vandet i øjnene, når ens stor søn står og kigger sødt på en med disse ord.

Mor jeg spurgte Mathias om jeg ikke måtte få skindet, for jeg ville så gerne give dig det, som et rart minde om vores tur her i Grønland.

Nå, men det var en Noah og En Niclas der kom hjem og ikke bare hjem, men hjem fra endnu et lille evntyr. De var helt ”høje”og de fortalte om sælen, hvordan den var blevet skudt, hvordan de fik den op i båden for den var mega tung og om hvordan Mathias parterede den.

De viste billeder og jeg følte nærmest jeg havde været med på turen- KÆMPE TAK til Mathias fordi du gav vores to dejlige drenge denne fantastiske oplevelse. Simon og jeg fik set det flotte skind, hold da op hvor var det stort, flot og tungt. Simon kæmpede noget for at løfte det op så jeg kunne beundre det, så om det var mig der kiggede for længe eller om det var simon der lige trængte til en rugbrød mere, tja det finder vi hvis ikke ud af.

Efter en dejlig fortælling, var det tid til at gå til bodbold banen, med kaffe og kage. Mine tre drenge kørte i bilen, for når Simon har vagten skal han helst havde med. Mens drengene kørte, gik jeg med en lille sovende Ingrid i barnevognen.

Vi fandt hurtigt Liva, Haldora og Mikael ved fodboldbanen. En frisk lille Ingrid snakkede i barnevognen og vi bestemte os for at sætte os på en fantastisk tilskuerplads i fjeldet. Så der sad vi og så Bent spille fodbold, spiste kage og nød solskinet.

Men i godt vejr og godt selskab, så ”flyver tiden afsted og tiden nærmede sig for at gå hjem og lave aftensmad. Efter vi havde spist besøgte vi en af Upernaviks ”skind damer,” Dorthe som bla. Har syet en skøn skøn nederdel til Liva i sælskind.

Vi havde ”slæbt” det flotte sælskind med for vi skulle høre, Dorthe om hun kunne skrabe det sammen med os. Dorthe ville gerne hjælpe os og allerede imorgen skal Noah, Niclas, Liva, Ingrid og jeg ned og skrabe skind ved Dorthe med en grønlandsk ulu, mens Simon er på arbejde. Det glæder vi os meget til at opleve og hygge os med.

En skøn afslutning på en oplevelsesrig og hyggelig weekend i det dejlige solskind.

Herunder kommer Niclas oplevlse af deres sejltur med Mathias.

Spændende fangst.....

Da vi lige havde spist morgen mad ringede fars mobil, det var Haldora som spurgte om vi ville med ud og skyde sæler... JUUUBI råbte Noah og jeg :-)......

Vi løb hele vejen ned til havnen, der var Mathias allerede i sin lille jolle med 50 heste kræfter. Vi sagde at vi var glade for at komme med imens han tændte morteren. Vi sejlede langsomt ud af havnen også gav han fuld gas. vi sejlede langs store isbjerge imens vi holdte udkig efter sæler. Der var meget der kunne ligne sæler som ikke var sæler. Mathias begyndte med at lade sin riffel med ca. 13 patroner. Da han var færdig så han den første sæl ca. 50 m væk, han skød 2 gange til at starte med men den forsvandt og kom ikke op igen. Vi sejlede lidt længe før vi fik øje på den anden, denne gang skød han kun et skud før den dykkede men heller ikke den kom op igen... :-( Mathias bad mig om at finde en kasse patroner frem, imens han ladede fik jeg øje på en sæl lige foran jollen. jeg råbte "der var en sæl"... han kiggede hurtigt op og rettede på sin riffel men inden han kunne nå at skyde dykkede den ned under jollen og den forsvandt. Vi blev trætte og spiste en slikke pind, imens kom der kom den sæl der dykkede under jollen op for at få luft, Men så kunne Mathias riffel ikke skyde så den dykkede ned igen og forsvandt.

Vi besluttede os for at sejle længere væk. så dukkede der en sæl op og denne gang ramte Mathias den og den dykkede men det ville snart komme op igen og få luft og den kunne ikke svømme særlig godt når den var såret der gik næsten et kvarter før den dukkede op igen og der skød Mathias en fuldstændig træffer lige i hovedet.... Mathias gav gas for at komme hen til sælen før den sank til bunds imens fandt jeg en harpun frem og Mathias tog den han fik fat i kæben på den og sagde jeg skulle holde den imens han fandt snor frem.... SHIT!!!! man den var tung den vejede jo 5 fuldvoksne elefanter der lige havde været til middag hos Dronningens jule frokost...

Men det var sværest at få den op på siden af båden men vi klarede det og båden sod næsten skrot op i luften....

Vi sejlede ind på en lille ø hvor vi parterede den. Jeg spurgte om han skulle bruge skinnet , "nææ" sagde han, jeg spurgte om jeg måtte få skinnet og klørene det måtte jeg. Da vi var færdige med at partere den sejlede vi hjem mod Upernavik.....