Børnedansemik med Haldora.

I lørdags den 31.maj fejrede man børnenes dag her i Upernavik, så vidt vi har fundet ud af er det på samme måde som vi fejre mors og fars dag i Danmark.

Børnenes dag fejrer man her med børnedansemik og så er der 25% på legetøj i butikken.. og jeg smiler, hvorefter Simon siger, ja sikke et salgstrick. Ja ja, min kære mand, men jeg synes nu det er fint for hvis det gør at et barn får et lille stykke legetøj, en pakke farver eller et puslespil er det jo bare skønt for det barn. Efter han ligesom har fablet om salgstrics eller ej, så slæber han alligevel afsted med en pakke perler til Liva. Jeg sagde ingenting, men smilede lidt indeni.

Men så kom dagen hvor Simon og jeg måtte stå i døren og vinke farvel til Liva som skulle til dansemik. Det skar i moderens hjerte at jeg ikke skulle med og at min lille Liva er så stor nu - og som min kære mand understreger, så er dette kun begyndelsen.

Liva var nemlig blevet inviteret med til børnedansemik med Haldora(kontordame på politistationen)

Simon og jeg var begge overrasket over at , Liva ville med, da i som kender hende ved hvor genert hun er, men dette måtte være et tegn på at hun var tryg ved Haldora. For ellers ved jeg hun ikke havde gjort det, og når hun selv er klar på at tage afsted er det jo bare at gribe muligheden.

Så Liva valgte at tage sin tyldnederdel på og så var hun klar, tog Haldora glad i hånden og så var de til børnedansemik i forsamlingshuset. Da det var færdigt gik de hjem og hyggede sig ved Haldora. Da klokken blev 17.30 kørte Smon op efter Liva ved Haldora. Men nej nej nej far, blev han mødt af i døren. Liva var slet ikke ærdig med at være hos aldora og hendes datter Paninnguaq. Nej Liva havde glædet sig til hun skulle spise der for hun havde set at Haldoras datter var ved at koge nudler som prinsesse Liva elsker.

Men hun tog med Simon hjem selvom fædre bare ikke altid forstår noget, kunne jeg se på hende da hun kom. Men humøret blev hurtigt vendt, da jeg spurgte til den kæmpe slikkepind hun havde i hånden, der kunne hun ikke lade være med at smile og fortalte at den havde hun fået af Haldora.

Til aftensmaden fortalte hun glad om børnedansemikken og at der også havde være en konkurrence hvor de havde glemt dommeren, de synes hun var lidt sjovt. Derefter fik vi en grundig demonstration i hvilke danse der havde været. Hun fortalte ivrigt og ja det var slet ikke nødvendig med ord, for hele Livas kropsprog og dansetrin fortalte alt og var ret underholdende.

Tak til Haldora for en dejlig eftermiddag med dans og hygge