Familien Kloch Skelkjær
Tak til sebastian for en fantastisk oplevelse.
Simon havde sammen med sin kollega, Esra være på besøg i hangeren, hvor byens airgreenland helikopter står. Der havde simon fået en rundvisning og snakkede med piloten Sebastian som kommer fra Sverige.
Han tilbød Simon at, han kunne flyve med en hel dag, rundt til de forskellige bygder og at børnene kunne få en tur fra lufthavnen og ned til hangeren, hvor den flyver rundt om øen.Sikke et tilbud-ja tak...tusind takk som man ville sige i Sverige.
Så nu gik vi bare og ventede på at piloten Sebastian ville ringe til Simon og sige at vi kunne komme med en tur i helikopteren.
Lørdag eftermiddag bibbede der en sms ind på Simons telefon.Jubiii jubiii, det var Sebastian der tilbød os en tur i helikopteren om eftermiddagen.
Så var der glædes dans og jubel i stuen... men sikke lang tid der var til kl 14.15 vi ventede og ventede i spænding.
Så blev klokken endelig 13.30hvor vi skulle afsted til lufthavnen. Turen til lufthavnen går meget opad, rigtig meget opad, men idag gik vores ben så rask og lette afsted, måske fordi der ventede os en stor oplevelse?
Vi kom frem til lufthaven og stod og ventede på at helikopteren ville komme tilbage fra en bygdetur. Vi synes hele tiden vi kunne høre den og ja, pludselig kom lyden nærmere og vi kunne se helikopteren i det fjerne.
Niclas, Noah og Liva strålede af glæde og spænding og mon ikke der var lidt sommerfugle i maven?
Helikopteren var nu nået frem til lufthavnen, hvor den skulle til at lande. Vi stod selvføgelig helt hende ved hegnet, for vi skulle jo have det hele med. En erfaring vi ihvertfald fik med var, hvilken kraft der er i luften, når en helikopter lander tæt på en. Vi var i bogstavelig talt ved at blive ”blæst”væk og havde vi haft snor i Liva, tror jeg næsten vi kunne flyve med hende som den yndigste lille drage.
Så var helikopteren landede og nu ventede vi blot på at vi blev hentet og skulle afsted. Minutterne følges næsten som timer og børnene spurgte, mor kommer han ikke snart og henter os?
Jeg havde være så heldig at, det var mig der skulle havde denne oplevelse med vores tre store, Niclas, Noah og Liva, mens Simon og Ingrid ville vinke på gensyn til os. Simon mente nemlig at jeg også skulle have denne oplevelse. Ikke mindst når han nu er stillet en hel dags flyning i udsigt - fnis.
Så blev døren åbnede til lufthavnen og Sebastian hentede os og spurgte om vi var klar til en flyvetur. Ja, det var vi ihvertfald. Vi kom ind i helikopteren og fik alle en vindues plads, spændte sikkerhedsbæltet og fik høreværn på. Så var vi klar, Liva og jeg kiggede på hinandenog tog fat i hinandens hænder, for nu havde vi begge sommerfugle i maven.
Jeg må indrømme jeg blev helt overrasket over mig selv, for pludselig kunne jeg mærke nogle små tårer prikke på. Jeg blev simpelthen helt overrumlet af spænding, somerfugle i maven, det at sidde i en helikopter samt det at få sådan en enestående oplevelse med mine tre store guldklumper. Tænk at se dette fantastiske land og natur fra oven og så i selskab med sin fantastiske familie.
Så startede propellen og vi kunne høre den gik stærkere og stærkere og så var vi i luften, vi nåede lige at vinke til Ingrid og Simon.
Nu var vi i luften, jeg kiggede rundt på børnene de strålede så meget at, hele helikopteren blev lyst op. Noah og Niclas sad begge som limet til ruden med hver deres telefon i hånden, for at filme, for dette skulle vennerne bare se!
Vi fløj langs landingsbanen- og da den sluttede var der pludselig 100 meter ned under os.
Liva og jeg sad og nød turen og liva fik øje på en masse ting på landjorden, som hun jo kendte. Imens vi nød turen, prøvede jeg også om jeg kunne få taget nogle gode fotos til minde om en fantastisk oplevelse.
Pludselig var vi ved landingsbanen, helikopteren landede og sebastian åbnede døren til helikopteren, hvor han blev mødt af fire kæmpe smil. Vi kom ud af helikoptern fik takket ham og så hvordan de trækker helikopteren ind i hangeren.
Da vi nysgerrigt havde fulgt med i hvordan de trækker helikoptern ind, fik vi sagt farvel til Sebastian og spurgte om han havde lyst til at komme og spise aftensmad. Det ville han rigtig gerne, så nu måtte vi hjem og lave lidt mad til kl 18.00
Vi fik spist et lækkert måltid og fik hørt en masse om grønland. Sebastian var nemlig god til at, fortælle om alle de oplevelse han harhaft de sidste 6år som helikopter pilot for air greenland.
Han har været i alle byer og bygder i grønland samt været med som pilot på ekspeditioner. Det var så spændende at høre ham fortælle om alle hans oplevelser her i Grønland, selvom børnene synes han var lidt svær at forstå.
Vi fik hørt og set lidt foto af alle de dyr han havde set , hvaler der hopper op i vandet, sælhovder der stikker opfor at få luft, hvalros der ligger på isen, isbjørne der færdes i sneen og hans helt unikke oplevelse fra en ekspedition hvor de skulle bedøve nogle isbjørne og han sad med en unge i armene.
Som aftenen skred frem kom der flere og flere røverhistoreier, som Simon ville kalde det.. både fra Sebastian og ikke mindst min kære mand.
De fandt jo frem til, at de begge har en tidligere tid hos militæret og så kan i nok forstille jer som der blev fortalt med en øl i hånden. Det var rigtig hyggeligt og jeg kunne simplthen ikke lade være med at, sidde at smile lidt for mig selv, for hvornår kom historien om Varde å... som vi hvis alle har hørt en gang eller to?
Pludselig var klokken 01.15 og sebastian gik tilbage til sit hus, tiden var fløjet afsted, men det gør det jo i godt selskab...
Så tak til Sebastian for en enestående oplevelse samt en hyggelig aften.
