En tur på havnen

Familien Kloch Skelkjær

 

Tur på havnen med farmor og farfar.

 

Idag ville Noah, Niclas, Liva, Ingrid, farmor, farfar og jeg gå en tur på havnen, mens Simon var på arbejde.

Jubiiii, da vi nåede på havnen stod der en kran på havnekanten og de var ved at sænke de store kar ned til jollerne, der holdt i kø for at komme af med deres fangst.

Vi stillede os ved kanten og kunne se fangerne komme ind i deres små joller, fyldt med hellefisk. Imponerende alle de fisk de kan have i en lille jolle, de blev bare ved og ved med at smide fisk fra jollen til det store kar.

Vi kunne på afstand se at flere joller var på vej ind med hellefisk, så der var stor travlhed på havnen idag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan så godt lide at være på havnen når fangerne kommer ind med deres fangst. Der spredes sådan en dejlig stemning og aktivitet som bare oser af Grønland. Ingen har travlt og tingene tager bare den tid den tar.

Liva, Niclas, Noah og lille Ingrid ser alle interesseret til og elsker at komme på havnen, hvor der altid er gang i et eller andet, lige fra patering af en hval til børn og voksne der spiller fodbold.

Dejligt der idag også var aktivitet på havnen, så vi kunne vise farmor og farfar nogle af de ting vi oplever når Simon er på arbejde.

Da vi kom hjem fortrød jeg, at vi ikke havde spurgt en af fangerne om vi kunne købe et par hellefik, hvilket jeg helt sikkert tror vi kunne, og vi havde sikkert også fået dem gratis, som børnene gjorde sidst vi var på havnen!-kunne jo have været skønt med en grønlandsk hellefisk til aftensmad!