Nationaldag

Familien Kloch Skelkjær

 

Nationaldag

 

Lørdag d. 21. juni var dar nationaldag her i Upernavik. Kl 8.00 lørdag morgen blev vi vækket af tre store brag, det var de tre kanoner der blev skudt af og nationaldagen var igang.

Der var hejst flag overalt i hele byen og der ville være forskellige oplevelser samt underholdning rundt i byen hele dagen.

Da vi var færdige med morgenmaden, trak vi i overtøjet og gik afsted mod havnen hvor vi lige kunne nå at nyde vandet, klipperne og isbjegene inden vi skulle videre til nationaldagen. Idag var det rigtig lav vandet og vi kunne gå helt ud på klipperne der normalt ligger i "vandet".

Vi satte os på klipperne, nød det dejlige vejr og solen der tittede frem på himlen og spejlede sig så smukt i vandet og på isbjergene. Det var helt fantastike at se hvordan Liva, Noah og Niclas legede og hoppede fra sten til sten i et forsøg på ikke at blive våde!, Det var skønt bare at sidde der og nyde selskabet med farmor og farfar og se vores tre store guldklumper hygge sig med hinanden og den fantastiske "naturlegeplads"

Vores lille Ingrid stod trygt og sov ved siden af os og fik hvilet ud så hun frisk kunne opleve børnedans og sang.

Nu var det ved at være tid til at tage til kongepladsen, som er et fælles samlingspunkt for byen med borde og bænke. Her skulle vi se og høre Haldora synge Grønlanske sange med det lokale kor. Men da vi kom til kongepladsen var der helt tomt?, Simon og jeg kiggede på hinanden og kunne se på hinanden at vi tænkte, hvad sker der?

Vi kiggede på programmet for dagen, som hang ved kongepladsen, men da programmet kun var skrevet på grønlansk gav det os lidt problemer?

Så vi besluttede os at gå videre og der kunne vi på afstand se folk gå mod, forsamlingshuset. Vi fulgte efter og fandt så ud af, at noget af programmet var flyttet blandt andet sang var flyttet hertil.

Uden for havnen var der her til morgen også anløbet et krydstogtsskib. Så en masse turister blev sejlet ind til byen i små gummibåde. De var alle iført ens blå jakker, så hele dagen var der fyldt med "blå mænd" rundt om i byen med deres store kameraer.

 

Vi gik indenfor og der var allerede godt fyldt af mennesker, Ingrid, Liva, Noah, Niclas, farmor og jeg gik så langt frem vi kunne og satte os på gulvet i første række. Simon og farfar havde vi ”mistet”undervejs, da der ved ingangen stod et bord med kaffe og kage.

Da vi havde fået sat os til rette, blev der budt velkommen, eller det tror jeg?

Det forgik ikke som i Danmark med en mikrofon, nej her var det ved hjælp af en megafon. Det var en sjov oplevelse og så var festen igang.

Haldora og koret begynde at synge en grønlansk sang mens der blev spillet harmonika og guitar. Da de begyndte at synge sad Liva, No, Nic, farmor og jeg med ”åben ”mund, det lød bare så smukt, virkelig smukt. Mens vi sad og måbende, sad vores lille Ingrid og pludrede veltilpas med.

 

De sang 4 sange og derefter var der danseopvisning med børnene, som går til dans her. Børnene dansede glade grønlanske danse, som minder om folkedans.

Mens børnene dansede, blev der af et meget glad og stolt publikum klappet og råbt ihaaaar...da børnene afsluttede deres sidste dans, blev der pludseligt smidt penge ind på dansegulvet til børnene.

Farmor og jeg kiggede forbavset på hinanden og tænkte hvad betyder det.?

Børnene sprang simpelthen rundt på gulvet efter pengene.sådan som jeg bedst kan beskrive det er som var det fastelavn eller sidste skoledag i Danmark, hvor man traditionen tro ofte samler karameller eller andet godt op.

Jeg fik spurgt en om, hvorfor man kastede penge ind til børnene? Som jeg fik det forklaret er det en tradition, der viser ære og det at man deler.

Efter sang og dans gik vi udenfor hvor vi vi præsenterede farmor og farfar for Haldora og Mathias.

Vi inviterede Haldora og Mathias med hjem til en hyggelig eftermiddag med pandekager og is. Vi hyggede os alle i hinandens selskab og Haldora og Matias fortalt gerne om Upernavik og de storslåede oplvelser øen byder på.

En dejlig dag med en masse kultuturelle oplevelser og hyggelig eftermiddag med Haldora og Mathias.