Familien Kloch Skelkjær
Haldoras slædehunde
Fredag 16. maj blev vi inviteret op til Haldora, som er kontordamen på politistationen.
Noah havde inden da snakket meget med Haldora om slædehunde, som han er meget interesseret i.
Så fredag synes Haldora vi skulle komme hjem til hende,hendes mand Mathias og deres datter Paninnguaq så kunne vi få en kop kaffe, se hundene samt gå en tur med dem.
Da vi kom derop blev vi mødt af Haldoras datter og en meget smillende og forpustet Haldora, der nærmest kom flyvende gennem luften...efter en af deres meget store og flotte slædehunde.
Sikke en flot, kæmpe stor og velplejet hund, men den var vist for stærk til at Noah og Niclas kunne gå med den, så hun tog en af de andre hunde de har, nemlig Chopper som var mindst lige så flot. Det var en rar hund som kun nød at blive kælet med.
Slædehundene må man nemlig normalt ikke komme til heroppe, da de kan være faglige, hvert år kommer folk til skade af disse hunde.
Slædehunde er nemlig ikke kæledyr, som hunde oftest er i Danmark. De står bundet hele sommeren og kun få bliver kørt med om vinteren.
Der er stadig mange hunde i upernavik, men ikke ret mange af dem bliver brugt som slædehunde mere. Det skyldes at isen har forandret sig gennem de sidste år og er blevet mere usikker at køre på.
Men hundene er stadig en stor del af upernavik, men som jeg har fået fortalt, så har man dem mere som en tradition og som status. Så de stor hele året bundet ved siden af huset.
Hunde må ikke løbe frit , kun som små hvalpe. Skulle det ske at en hund slipper fri og man ikke kan komme til den og fange den, så bliver den skudt. Det siger lidt om hvor farlige de kan være.
Børnene i upernavik har KÆMPE stor respekt for hundene,selv fra helt små kommer de ikke til dem.
Vi har en oplevelse som viser hvor stor respekt og hvor bange børnene er for hundene.
En dag da Noahs ven Michael var på vej hjem til os for at besøge Noah... var Simon og Noah på vej ud af døren og ned i buttikken. Da de pludselig hørte høje og voldsomme skrig og som Simon beskriver dem, lød det nærmest som dødsskrig. Lidt efter kom Michael susende om hjørnet med en hund efter sig.
Det var heldigvis kun en halv stor legesyg hvalp, som intet gjorde. Men det viser lidt om hvilken respekt og frygt børnene har for hundene.
Så når jeg begynder at snakke om hundene herhjemme, siger både Niclas, Noah og Liva i kor... ja, mor vi ved det godt, man må ikke gå hen til dem.
Nå det var lidt om en lærerig erfaring omkring hundene her i upernavik.
Men Haldoras hunde er i hænder, så dem kan vi godt komme til, så både børn, voksne og ikke mindst hundene nød vores eftermiddag.
Vi fik en hund i snor og vi gik sammen med Haldora en tur til lufthavnen i dejligt solskin. Noah var den første der skulle holde hunden, det klarede han flot og det lyste ud af ham, hvor stol han var. Så var det Niclas tur til at gå med hunden, og her kunne man godt se at han er vant til at gå med gode gamle Viktor, som man nærmest skal trække afsted. Pludselig begynde Chopper nemlig at løbe og det var nedad den bakke vi var på vej op ad... og bakkerne her er MEGET stejle og glatte. Efter Chopper kom der et barn flyvende gennem luften, det var Niclas. Jeg har aldig set ham løbe så stærkt.Benene gik som trommestikker under en trommesolo...Simon nåede lige at sige, at han skulle sætte sig ned i sneen, det hjalp...for så kom der både hold på Chopper og Niclas. Sikke en løbe tur Niclas fik, men det viser lidt om hvilken kræft der er i slædehunde.
Da vi havde gået / Niclas løbet en dejlig tur, gik vi tilbage til Haldora og fik kaffe med hende, hendes mand Mathias og deres datter Paninnguaq
Det var rigtig hyggeligt at møde dem alle, som er utrolige søde og gæstfri. Matias fortalte om det at være fritidsfanger og hvad og hvor meget han har fanget gennem årene. Han har været storfanger og skudt ikke mindre end 23 isbjørne. Derudover et utal af hvalrosser, sæler og hvaler. Jeg synes det er så spændende at sidde og høre ham fortælle, og han er sød til at svare på alle vores spørgsmål.
Det var en dejlig og lærerig dag i selskab med søde mennesker.
Og nå ja,,, så er udsigten fra lufthavnen jo bare helt helt fantastisk.
Her er så airgreenlands røde helikopter som næsten dagligt flyver ud fra Upernavik til bygderne i distriktet.