Familien Kloch Skelkjær

Fredag d 1. august var jo bare en skøn dag, og dagen blev bare endnu bedre da der kom post fra Danmak. Simon havde ringet fra arbejdet og fortalte os at der lå den fineste pakke til familien Skelkjær.

Liva, Niclas, Noah løb afsted til stationen, jeg skyndte mig at sætte Ingrid i bæreselen og så skyndte vi os afsted. Da ingrid og jeg nåede stationen, blev vi mødt af Niclas, Noah og Liva der stod med et kæmpe smil på læben og en stor kasse i favnet, pyntede med de fineste klistermærker.

Men hvem var pakken fra? Vi kiggede på pakken og ja, det var fra vores dejlige kusiner Gro og Liv, faster Kath og onkel Bjarke.

Vi kunne næsten ikke vente med at åbne pakken, så det gik i fuld fart, med pakken under armen, hjem til det lille blå hus. Da vi nåede hjem, pustede og stønnede jeg som en der havde løbet en marathon, ikke jeg nogensinde har gjort det, men sådan forstiller jeg mig ihvertfald det.

Mens jeg prøvede at få vejret, åbnede Liva, Ingrid, niclas og Moah den fine pakke. Boink, sagde det og op af pakken hoppede det med breve, fine Gro tegninger og gaver og flere gaver og endnu flere gaver. Hele stuegulvet var fyldt af gaver og jeg kom næsten i tvivl om det var juleaften? Det var helt fantastisk- tusind tak.

Mens der blev åbnet gaver læste jeg et skønt brev højt. Liva og Ingrid beundrede de fine tegninger fra kusine Gro og Liva sagde: ”man kan faktisk godt se Gro er ved at blive stor, for de er rigtig pæne, men hun bliver jo også snart 3år. Men hun er altså ikke ligeså stor som Lærke og jeg, men nu tror jeg hun forstår legen.” Jeg kunne ikke lade være med at smile, for hvis der er noget børn kan så er det at tale lige fra hjertet,og det er jo bare så skønt.

Efter denne lille beretning fra Liva og storebrødrenes rysten på hovdet over deres søsteres beretning, fortsatte vi gave oppakningen. Sikke skønne ting der kom frem, der var simpelthen tænkt på os alle og der var noget for både store og små.

Chokolade, slik, fasteres skønne hjemmehæklede benvarmer til lille Ingrid, sjove spøg og skæmt Briller, en bold, solbriller, en magisk plante som vi glæder os til at følge, Liva har plantet den, så nu venter vi blot?, klistermærker, en sjov drage med puf ud øjne, perler, neglelak, balloner, tungetatoos som Noah og Liva skulle afprøve med det samme. De gav meget farverige tunger og et godt grin. Så nåede vi til de højt elskede øreringe, der nærmest ”fløj”på Livas ører inden de var nået ud af pakken. Øreringene var nu på og det lyste ud af Liva, hvor smuk hun følgte sig og ja, smuk det var hun bestemt.

Ja, kort sagt så ”sprang”der bare den ene skønne gave op efter den anden, jeg sad og blev helt rørt over at i sådan tænker på os, bruger tid på at skrive, pakke gaver ind og lave skønne tegninger. Jeg kunne bare se hvordan de alle fire nød det på hver deres måde. Liva nød alle pige tingene, Noah og Niclas skiftede til at prøve spøg og skæmt brillerne og der blev grinet og grinet, mens lille Ingrid forundrede kiggede på sine næsten ugendelige bødre. Derefter fortsatte Noah med den seje yo yo og Niclas åbnede lossepladsen, altså bolcherne! Ingrid undersøgte sine fine solbriller der skulle af og på af og på. Vi har brugt sol briller en del her i sommer, så der var ingen tvivl om hvor sådanne brille skulle sidde. Da Ingrid var færdig med, ihvertfald for en stund at undersøge brillerne gik hun videre til at det fantastiske indpaknings papir, der fyldte det meste af gulvet. Det blev rykket i, krøllet og smagt på, hvilket jeg jo selvfølgelig febrilsk prøvede at undgå.

Vi vil i den næste tid hygge os med alle disse fine og meget betænksomme ting, mens vi vil smile og tænke på jer alle fire. Vi savner jer alle meget og savnet blev ikke mindre da vi læste det dejlige brev fra jer.

Kæmpe kæmpe tak til faster Kathrine, onkel Bjarke, Kusine Gro og kusine Liv.