Familien Kloch Skelkjær

Hej oldemor Ingrid. Vi vil gerne sige tusind tak for gaven som vi fik da farmor og farfar kom her op. Det var så sødt af dig

Her kan du se hvad vi har været så heldige at blive beriget med.

Vi ved alle at Liva er en prinsesse, men med hendes nye kjole, diadem og højhæledesko er hun nu også Prinsessen af Upernavik.

Vores alles øjesten, lille Ingrid, lærer ikke om bondegårds dyr og hvad koen siger som det første, nej hun udforsker hvaler, sæler og isbjørne som siger wuuuaaaaarrrrgghhh og så griner hun.

Pigernes morgentur

Lørdag morgen den 27. juli i det lille blå hus var det Ingrid, Liva og jeg der var de morgen friske mens vores tre dreng sov .

Vi gik nedenunder, hyggede os og spiste morgenmad. Liva og jeg snakkede om at at vi tre piger skulle gå en morgentur og det var lige hvad vi gjorde.

På med tøjet og så var vi afsted, Liva og jeg gik med hinanden i hånden og snakkede om det nye store isbjerg der nu ligger nede i havnen. Ingrid sad i barnevognen og kiggede og smilede tilfreds.

Vi gik mod brættet, for at se om fangerne var der med deres fangst? Og jaaaaa, på afstand kunne vi se der var tre fangere på brættet. Jeg kunne mærke Liva satte farten op, og Ingrid og jeg fulgte med. Liva elsker at komme på brættet, men det er hun nu ikke ene om, for det gør jeg også. Det er altid spændende at se hvad de har fanget og så er der bare en hyggelig atmosfære.

I dag var det sæler de solgte, ja hele seks sæler havde de. Ingrid, Liva og jeg stod og iagttog hvordan fangerne skar kødet op, vejede det og solgte det. Idag købte vi ikke noget med hjem, for sæl er ikke det bedste vi ved.

Efter vi havde studeret sælerne var det tid til at vende hjem igen og se om vores tre drenge var stået op? Men først skulle vi lige i butikken, som ligger lige ved siden af brættet og købe en gåvogn til Ingrid. For op og gå det vil vores lille prinsesse Ingrid nu. Udvalget på sådanne ting er ikke så stort i øens eneste butik, men vi var heldige. Der stod lige en tilbage og oven i købet en politi gå vogn med bot horn, rat og telefon... om hun kommer til at gå i Simons fodspor det må tiden vise, men lige nu øver hun sig i at gå og båtter og båtter på hornet. Hun smelter os bare og forgudes af os alle.

Jeg havde fået købt et stykke rest fra et sælskind, så nu var det tid til at være kreativ, skønt.

Jeg vidste lige hvad skindet skulle bruges til, jeg ville lave hårspænder til Liva, kusine Lærke, Kusine Gro og Livas veninder. Jeg havde et købt spænder i forskellige farver, hvor jeg nu ville klippe lidt pynt og påsætte ud af det flotte sælskind, hjerter, blomster og stjerner.

Skønt at sidde der i fred og ro og klippe og lime, så nu håber jeg bare spænderne kan bruges af alle de små prinsesser.

Da vi denne aften så ud af vinduet blev vi mødt af en imponerende himmel.

Den var bare så smuk, at man ikke kunne sige andet end wow

Blikket var bare ikke til at rive væk fra denne himmel og jeg synes bare den fik en til at tænke over naturen og dens enestående kræfter, tænk at der lige kunne blive ”tryllet” sådan en himmel- fantastisk

ALDRIG har jeg set så smuk og specielle himmel. Niclas og Noah var også dybt imponeret og tog fotos med deres telefoner og lagde det på intragram med det samme, for dette skulle vennerne i Danmark se.

Det nærmede sig middag, Liva var gået op ovenpå efter noget legetøj. Pludselig åbner hun døren til stuen, hvor hun ivrigt råber: ”mor, jeg går lige ud og leger.

Inden jeg fik set mig om og inden jeg nåede at spørge med hvem - var hun afsted. Jeg gik udenfor og kunne se hun legede ved vores hus med naboens børn.

Jeg kunne se hun, strålede og hyggede sig allerede, jeg fik sagt som en mor jo altid siger, at nu skulle hun blive her ved huset. ”Ja, mor det skal jeg nok” svarede Liva glad og jeg vidste det var helt unødvendigt at sige, men ja.....sådan er mødre jo!, ihvertfald jeg.

Liva havde et par skønne timer med leg og hygge med jævnaldrene børn, dejligt at se og høre som hun bare smilede og grinede. Selvom sproget er en barriere, eller det mener vi voksne ihvertfald! Så kunne jeg bare se at i deres leg, at de var kreative og viste hinanden via kropssprog og fakter hvad de gerne ville. Børn er bare så fantastiske, bliver ikke hæmmet af sprogbarrieren, de finder blot nogle andre handlemuligheder og er i nuet!