Da Simon skulle arbejde idag, havde vi besluttet at vi ville fejre ham når han kom hjem i middagspausen... og det var godt Liva havde formiddagen til at gøre det hele klar, der blev dækket bord med både tegninger, servietter og flag og gaver. Flaget udenfor var hejst! Derefter stillede Liva sig i vinduet ovenpå, hvor man kan se når nogen går ned af vejen til ”vores” hus... hun stod der længe og pludeslig kom far... mor mor, han kommer nu råbte hun med den størst glæde i stemmen.

Vi satte os alle ved bordet og Simon læste de søde breve, jeg bliver bare så rørt når Niclas, Noah og Liva skriver sådan..man kunne se at Simon også blev det.

Så nåede vi til gaverne, først blev vesten pakket op, den blev han så glad for at den har været på resten af dagen. Så var det den lille gave, nøgleringen som Simon åbnede. Han blev bare så glad både for at få sådan et personlig gave og et fantastisk håndværk som er lavet her på Upernavik.

Men Simon var ikke den eneste der lå gaver til, nej der lå en stor pakke, pakket ind i fint gavepapir med bånd. Det var til Ingrid, Liva hentede stolt gaven og gav den til Ingrid, som syntes at det raslende gavepapir var enormt spændende... fik rykket i det og frem kom mis med de blå øjne. Ingrid smagte på den med det samme og den var rigtig blød og spændende. TUSIND TAK storesøster Liva

Simon skulle afsted på arbejde igen og i eftermiddag skulle vi til fødselsdagsmik ved Haldoras mand, Mathias.

Da Simon kom hjem kl 16 tog vi til fødselsdagmik, Liva havde lavet to flotte tegninger, en til Mathias og en til Haldora. Til Mathias havde hun tegnet ham i hans båd med en død sæl hængene på siden, da jeg spurgte hende om Haldora ikke var med, svarede hun, nej mor det er alt for koldt... tja, ???

Til Haldora havde Liva tegnet en blomstertegning i alle regnbuens farver.

Vi havde også købt et lille gavekort, så han kunne købe patroner i butikken til sit gevær, lidt anderledes gave end vi er vant til, men en gave man kan få stor nytte af, når man er fanger i Upernavik.

Vi blev modtaget varmt da vi kom ind og fik hilst på de andre gæster som, var en af Haldoras søstre, mand og børn. Der var en masse forskellige kager, som der er til kaffemik i Grønland, lidt ligesom et sønderjysk kaffebord i Danmark.

Vi fik hygget os, snakket, spist kage, fejret Mathias og så elsker jeg bare at høre ham fortælle. Idag fortalte han om den anden dag , da han var ude at sejle. Der havde han både set en isbjørn, sæler mange mange sæler og så fik han også lige oplevelsen af , at se en Grønlandshval.

Grønlandshvalen er fredet, men en kæmpe oplevelse at se så stort et dyr på op til 110 ton, når man sidder i en lille jolle. Det er ihvertfald hvad jeg forestiller mig? Og når han fortæller føler jeg næsten at jeg var med og oplevede det, så meget går disse ekstreme naturoplevelser ind under huden på mig.

Lidt fra hverdagen.

Her i upernavik har vi ikke ”trylletoiletter”som i Danmark , nej her har vi posen som Simon, Niclas og Noah kalder det.

Det vil sige at i sedet for ”det skylles i kloakken, så ”plopper” det i posen! Vi har så en sød og meget diskret toiletmand der kommer med nougat ekspressen (som mine tre drenge har døbt den)nougat ekspressen er en traktor med vogn bagefter.

Toiletmanden kommer 3 gange i ugen, mandag, onsdag og fredag. Vi ved ikke hvornår på dagen han kommer, men vi er ved at have erfaret, at det er om formiddagen. Han går bare selv ind, hvis døren er åben og går op og skifter posen på toilettet på 1. Sal. Har hilst på ham et par gange, men ofte bliver jeg overrasket over at der pludeselig er en ny pose i toilettet.

Så det med et bad, venter jeg med indtil jeg ved han har været der, for det ville både skræmme livet af ham og mig selv, hvis han pludselig stod der....nej nej nej, bliver helt angst blot ved tanken.

Hver dag, råber Liva også oppe fra toilettet. ”Mor.. Moar, er det idag toiletmanden kommer”, ha ha hun skal lige være sikker når hun sidder der.

Nå, men når han har tømt posen, bliver den stillet udenfor indtil den senere bliver hentet og ”smidt op på nougat ekspressen og kørt ned på forbrændingen. Så mandag, onsdag og fredag har der i løbet af vinteren i det krid hvide sne stået sorte poser overalt indtil det blev hentet i løbet af dagen. Tænk en idyllisk og enestående nåtur, fyldt med LORTE poser, så kan vi snakke om en idyl der hurtigt kan forsvinde, men godt det kun er for en stund, for nougatekspressen mandskab gør ihvertfald hvad de kan. Vi har heldigvis været forskånet for at se en pose blive kørt over, men det sker engang imellem.

Her i Upernaik bliver næsten alt brændt af også prut poser... så når vindretningen er væk fra øen og ud over vandet, kan vi være sikker på der brændes af og så kan man se flere meter med kulsort røg stige op i den fantastiske natur, alt andet der ikke kan brændes skubbes i vandet? Sikke en gang forurening! Det undrer både Simon og jeg rigtig meget, da alt hvad der skubbes i vandet forurener og der lever fisk, rejer, isbjørne, sæler og hvaler som mange lever af. Jeg er blevet ret nysgerrig på dette spørgsmål, så det må jeg se om jeg kan blive klogere på?

Ligeledes får vi besøg af vandvognen 3 gange i ugen. Vi har almindelig håndvask med vandhane m.m, men vi har en vandtank i huset hvor vi tapper det fra. Så derfor kommer vandvognen og fylder vores tank op, så vi kan få vand til at drikke, gå i bad i og vaske i. Så vi skal tænke lidt over vores vandforbrug, så slut med lange varme bade....og det har jeg jo en god mand der minder mig på.

Vandet her i Upernavik tappes i en sø på den anden side af øen, hvorefter den tilsættes noget klor, som gør at den kan stå i folks vandtanke rundt i husene. Da vi lige ankom kunne jeg virkelig ikke lide smagen men både Liva, Noah, Niclas og Simon kan godt lide det. Og når vi spiser beder Liva glad efter ”klort” vandet, som hun kalder det! Jeg har efterhånden vænnet mig til smagen og nu smager det faktksk helt ok. Lille Ingrid drikker det også fint, dog er det kogt til den lille sarte mave. Simon synes jeg er hønemor Trine. Vi har nu heller ikke haft noget alternativ, for de sidste 3 uger har der ikke været kildevand i butikken.