Besøg af morfar...

Så kom dagen endelig og som vi længe havde ventet på.. nemlig besøg af morfar.

Tirsdag morgen den 8. juli da vi vågnede, ”fløj”vi hen til vinduet, hev gardinet til side for at se om der var tåge... vi kunne ånde lettet op, for vi blev mødt af en skyfri himmel og en sol der strålede.

Det måtte simpelthen være fordi morfar skulle komme, og måske havde Noah bedt en lille bøn?

Nu var det blot at vente til kl 15.20, hvor morfar skulle lande her i Upernavik.. sikke timerne sneglede sig afsted, vi ventede og ventede.

Men så blev klokken endelig 15.00 og vi drog til lufhavnen med grønlandske flag i hånden. Vi stillede os ved hegnet og stod i forrest række. Pludseligt kunne vi se flyet oppe i luften, jubiii nu var det nu. Jeg fik simpelthen den største klump i halsen og tårene kunne ikke holdes tilbage, men hvorfor skal glædes tårer også det? Jeg er simpelthen så rørt og stolt over at min far og børnenes morfar er taget hele denne lange tur her til Upernavik, blot for at besøge os - tusind tak far.

Så landede flyet og vi flagede og flagede, døren blev åbnet og folk kom ud af flyet. Men hvor blev morfar af? Kom nu morfar- og så kom han endelig ud af flyet. Hvor var det bare skønt at se ham og hvor havde vi bare glædet os og så stod han her nu, her ved os i Upernavik. Noah, Niclas og Liva løb glade og forventningsfulde ind i lufthavnen for at tage imod deres morfar. Ingrid, Simon og jeg skyndte os efter dem. Få sekunder efter blev der krammet og ingen tvivl om der var stor gensynsglæde.

Lige netop idag var Upernavik bare så utrolig smuk at komme til. Vindstille, lunt og solen skinnede fra en skyfri himmel. Så fjeld, vand og isbjerge var et meget smukt og imponerende syn at komme til.

Vi gik fra lufthavnen og hjem til vores lille blå hus. Turen ned ad bjerget, var rigtig smuk med udsigt ned over byen, hvor man kunne se alle de små træ huse, fjeldet og isbjergene i vandet, så langet øjet kunne række. Jeg kunne se morfar var imponeret og han sagde flere gange hvor er der flot, hvor er der flot.

Den første aften blev det også til en lille rundtur i byen og på havnen.

Agurketid

Morfar havde taget agurker med fra Danmark - Danske agurker. Det var så skønt for agurker er der sjældent i butikken og når der er koster den mere end 30 kr., og hvis man er heldig kan måske bruge det halve af den.

Tænk at man bliver så bevidst om at sætte pris på agurker, som vi i Danmark tager som en selvfølge! Jeg tror det er rigtig sundt for os alle at prøve, at man ikke altid kan få alt i butikken her i Upernavik. For man bliver bevidst om hvor meget og hvor nemt vi egentlig kan få gode mad - og råvarer i Danmark. Men en ting er sikkert, der guffes agurker og de smager sååå skønt, ja, selv lille Ingrid guffer agurker i sig og man kan se hun nyder det.

Morfar havde købt et spil matador med som gave, så nu spilles og hygges med matador om aftenen. Det er en rigtig hyggelig fællesstund, som vi alle nyder meget, der grines, konkurreres, tabes og vindes og bilerne drøner rundt på pladen og pengene ”ryger”gennem luften, fra ejer til ejer. Niclas og Noah elsker bare det spil og hyggestunden og ikke mindst kvalitetstiden med deres morfar.

Der spilles og hygges ikke kun med matador om aftenen, kabale er også et stort hit! Morfar har stor tålmodighed ved at lære Nic og No både 7og 8 kabalen. Når jeg sidder og iagttager dem kan jeg se de alle nyder det og at morfar nyder at lære dem spillet samt hyggen omkring det.

Idag var der ingen tvivl om hvad vi skulle lave. Noah var fast besluttet på, at vi skulle besøge museet, så morfar kunne se alle de fine sælskind. Jeg kunne virkelig høre at besøget på museet sidst havde været spændende selvom jeg personligt ikke synes der er så meget at kigge på, men det er jo det fantastiske ved det, nemlig at vi hverken ser eller oplever tingene ens!

Så turen gik til museet hvor Niclas, Noah og Liva stolte vidste morfar rundt og fortalte om tingene, sælskind, kajakker, Tupilakker... m.m- det var så skønt at opleve som Niclas, Noah og Liva på skift fortalte og fortalte og bekræftende at de havde fået noget lærrerigt ud af vores sidste besøg på museet, som vi havde med farmor og farfar.

Ingrid sad veltilfreds og så til på min arm og nød blot alle indtrykkene. En dejlig formiddag med museums besøg med morfar.