Familien Kloch Skelkjær
Pulled pork og coleslaw
Vi havde for en tid siden, købt en nakkefilet i butikken og gik derefter og ventede på at butikken ville få gulerødder og hvidkål hjem.
Så kom dagen, hvor der var gulerødder og hvidkål, jubii, tænk at jeg nærmest jubler over det. Men her i Upernavik har vi kun én butik, og har de ikke hvad man skal bruge, må man blot vente, og ikke som i Danmark hvor man blot kan køre til en anden butik.
Det at man ikke altid kan få alt, gør at vi nu sætter større pris på de enkelte varer og tænker over hvor privilligerede vi egentlig er i Danmark
Når vi kommer i butikken er det næsten en helt oplevelse når der ligger frugt og grønt på hylderne. Så vores 5måneder her i upernavik vil helt sikkert også styrke at vi ikke tager tingene på hylderne forgivet, men sætter pris på selv de små ting som et frisk æble. Det er vist sundt for os alle at prøve indimellem.?!
Nu hvor vi havde været heldige at kunne købe gulerødder og hvidkål, ville vi invitere Haldora , Mathias og deres to børn samt Esra, Najannguaq og Ricko på puled pork og coleslaw.
Ingen af vores indviterede gæster, havde smagt pulled pork, så både Simon og jeg var spændt på om det faldt i smag?
Torsdag morgen (meget tidligt)satte Simon stegen i ovnen og der skulle den stå de næste ca 12 timer. Så da vi stod op duftede det skønt over hele huset og jeg og børnene gik hele dagen og blev sultne af den lækre madduft.
Imens Simon var på arbejde, fik vi gjort lidt klar herhjemme til gæsterne kom kl 18. Niclas, Noah og Liva gik i fællesskab meget op i at dække et fint bord, med dug, lys, sten fra Livas stensamling. Noah foldede alle servietterne til små vifte, der stod så flot på tallerkenen. Tror aldrig jeg har set ham gå sådan op i at folde servietter før?, men når jeg kiggede på ham, kunne jeg se at han hyggede sig med det. Liva synes nu der manglede noget bordpynt, nemlig blomsterne? Jeg kunne kun give hende ret, det kunne være rigtig fint på deres rigtig flotte bord. Hmm men hvor finder man blomster, når der stadig nogen steder ligger sne? Og i butikken kan man kun købe plastikblomster og hjemme hos os er vi nok mest til ”ægte”blomster. Hun kom i tanke om at hun have set nogle små lilla blomster, da hun, Ingrid og jeg var på legepladsen igår.
Lidt efter var Liva og Noah på vej til legepladsen, hånd i hånd. Jeg kunne ikke lade være med at smile og blev helt glad indeni, tænk at Noah er så sød en bror, der vil gå med sin søster på legepladen efter blomster, det kan jeg vist kalde hjælpsomhed og omsorg.
Der gik et lille stykke tid og Niclas, Ingrid og Jeg kunne høre døren gå op, stolt , meget stolt kom Liva ind med 4 bitte små blomster i hånden, de havde en flot lilla farve. Vi satte dem i et lille glas og derefter prydede de bordet, i hvertfald i vores fantasi. Men blomster kom der på bordet!
Kl blev 18 og vores gæster kom, maden var færdig og klar til servering. Vi fik sagt velbekomme og nu var Simon og jeg spændte på om de alle kunne lide menuen?
Jeg sad lidt afventende og kiggede rundt, og kunne se at alle tog godt fra og mere end en gang, det må betyde at det ”faldt”i smag, det sagde de nu også.
Efter en vellykket middag med skønt tilberedt mad,som Simon havde tilberedt, fik vi en kop kaffe og lidt sødt og så spillede vi alle familie spillet vildkatten. Et fantastik spil, der er simpelt og for alle, børn såvel som voksne.
Hu hej, hvor var det sjovt, alle gik vildt meget op i det og der var fællesskab og latter.
Haldoras mand Mathias snakkede flere gange i løbet af aftenen om , at vi skulle med ham ud at sejle en dag. Det vil vi rigtig rigtig gerne.
Når han fortæller om hans sejlture og om det han ser og oplever, får jeg næsten gåsehud og kan mærke iveren i mig for at blive en del af disse oplevelser. For når han fortæller går det helt ind under huden hos mig.
Han fortalte også at pukkelhvalen, sildepiskeren og hvidhvalerne snart ligger vejen forbi Upernavik. Sidste år havde de kunne se dem springe rundt i vandet lige udenfor havnen, så det håber vi meget på sker igen. Jeg glæder mig allerede til at vores familie igen kan få hval oplevelser, da narhvalerne sidst havde været en kæmpe kæmpe oplevelse, som vi stadig snakker meget om.
Jeg må indrømme at jeg ofte, næsten dagligt tænker, hvor er vi heldige, tænk at få sådan et eventyr!
Affald –Affald og affald
Lørdag d 14 juni, var der oprydningsdag på hele øen og det må også siges at være tiltrængt! For hold da op hvor lå der meget affald, lige fra småt slikpapir til kæmpe bunker af storskrald.
Da vi d. 24. april ankom her til Upernavik, var øen dækket af den meter høje og kridhvide smukke sne og der var ikke affald at se. Vi opdagede dog hurtigt, at der her er et andet forhold til skrald end vi er vant til i Danmark. Vi så ofte at slikpapir m.m blot blev smidt hvor man nu gik. Istedet for at putte det i en skraldespand.
Affaldet blev smidt på sådan måde, at det virkede til at det var en narturlig ting og ok at gøre?
Men kort tid efter affaldet blev smidt,var det også hurtigt dækket af den smukke hvide sne og hermed ”væk”, i hvertfald indtil foråret kom.
Så nu hvor sneen er smeltet, og og de smukke smukke klipper er kommet frem, ligger der rigtig rigtig meget affald og slikpapir ligger nærmest i lag.
I de seneste 20 år har det været en tradition at en lørdag i juni rydder alle op her på øen og reglerne er sådan, at man rydder op i en radius af 20 meter rundt om ens hus.
Så nu var det blot at komme i arbejdstøjet og ud og rydde op, for der lå også meget affald ved os. Bl.a. lå der et gulvtæppe, ja et gulvtæppe lige uden for vores terasse, det var kommet til syne, da sneen smeltede. Vi har undret os meget over, at man smider et gulvtæppe lige uden for sit hus i stedet for at smide det i en af de store containere der er placeret rundt i byen? Men som vi oplevede, så kom der mere og mere storskald frem omkring vores og nabohuset, og andre steder i byen, så virker det til, at når sneen begynder at falde her, så kan man jo ligeså godt blot stille det uden for, for så er det”væk” efter kort tid, og ingen ser det eller tænker på det inden foråret kommer.
Vi kom alle i tøjet og så var det ellers ud i det gode vejr og samle skrald.
Liva, Noah, Niclas gik meget op i det, og samlede og samlede og samlede endnu mere, mens Ingrid sad i bæreselen på min ryg , med godt udsyn og solbriller på og fortalte dem hvor der lå skrald, hmm, eller der tror vi, der blev ihvertfaldt fortalt og armene kørte i alle retninger.
Det var faktisk rigtig hyggeligt, og man kunne mærke aktiviteten rundt ved husene, alle var igang lige fra små til gamle. Et skønt syn og bekrætigelse på at de værner om deres smukke ø og det fællesskab der er her.
Liva, Noah , Niclas og Jeg havde fået lavet en bunke, en ret stor en. Hvorefter Simon siger at det skal ligges op for enden af vores vej/ indkørsel - ca små 20 mester siger Simon, men jeg synes nu der er kortere.. det må vi have målt ha ha? Nå, men det jeg skulle til at fortælle er, at vi havde lavet affalds bunken og skulle nu have det flyttet op til vejen hvor det ville blive afhentet af kommunen.
Børnene og jeg begynde at flytte det op til vejen, men nej nej,... nu hvor Simon har rådighedsvagt, så har han politibilen med hjem... og så skal den selvføgelig bruges, mener han!
Så hvorfor ikke først læsse ting ind i politibilen, det der nu kan være bagi, hvorefter det så køres de få meter og så have ved det igen for at læsse det ud.
Sådan kunne vi så gøre nogle gange, istedet for at have ved de små ting en gang, og gå de få mester med det, hmm det må altså være en mande ting.
Men vi gjorde det på hans måde, og jeg nød bare det gode vejr med Ingrid på ryggen og vores fællesskab med at rydde affald.
Sikke det pyntede rundt, så nu ser man det smukke igen, nemlig alle de skønne kæmpe sten og klipper og den grønlandske natur.
Fødselsdagsmik ved Haldora og hendes søn Edvard.
Søndag d 15.juni var vi inviteret til fødselsdagsmik ved Haldora og hendes søn Edvard.
Det sagde vi ja tak til og glædede os alle til at se Haldora, Mathias, Panninguaq, Edvard og deres familie og ikke mindst oplevelsen af endnu en fødselsdagsmik og hvordan den ville forløbe, hvilke oplevelser og overraskelser vi ville få med fra dagen.?
Ved en fødseldagsmik i weekenden er det næsten som vi i Danmark kalder åbent hus. Idag kunne man nemlig komme mellem kl12-16, hvor der ville blive serveret grønlandsk mad, kaffe og kage.
Vi bankede på døren ved Haldora kl 13, blev som altid modtaget med en stor varme og imødekommenhed.
Der var allerede mange på besøg for at lykkeønske og spise dejlig mad.
Fra de tidligere kaffemik, havde jeg været i tvivl om, hvordan kulturen er omkring om man giver hånd og hilser, når man kommer til mik? Jeg havde efterfølgende glemt at spørge Haldora, så idag stod jeg i ”problemet”igen og da Simon som var nået ind lidt før mig, så jeg ikke om han gav hånd eller ej?
Nå, men jeg startede med at give hånd til Haldora, Mathias , Edvard og Panninguaq og ønske tillykke. Derefter fortsatte jeg til nogle af de øvrige gæster. Jeg strakte pænt hånden frem og sage hej, kunne se nogle kiggede lidt undrende, men gav mig hånden, da jeg havde mødt dette blik en del gange ved de efterfølgende gæster, som jeg hilste på, tænkte jeg at det nok ikke var kulturen?
Jeg må indrømme at jeg blev lidt lille, lille som en mus der skal i sit musehul... det var der ikke noget at gøre ved så jeg bestemte mig istedet at smile til dem.
Da nogle af de øvrige gæster gik, og andre kom til, sad jeg meget iagttagende og kan hermed konkludere, at der bliver givet hånd til fødselaren og de øvrige der bor i huset. Så har jeg lært det, og er blevet en erfaring rigere om kulturforskelle.
Til kaffe/fødselsdagsmik står der engangs service man kan tage, da de der holder mik, simpelthen ikke kan nå at følge med til at vaske op, for der kan som Mathias fortalte os, at der ca ville komme 100 personer idag for at lykkeønske og spise. Da han fortalte det, stod både Simon og jeg meget overraskede... hold da op 100 personer, det er jo som til et stort bryllup.
Så nu forstår jeg alt engangs servicen, som tidligere har undret mig.
Nå, men vi fik alle en tallerken i hånden og kiggede på det ene bord der var fyldt med grøndlandske retter. Vi stod alle 6 og kiggede på det store bord fyldt med en masse kødretter, lækkert så det ud, men hvad var det?
Mathias fortalte hvad det var-
Sælkød stegt i noget sauce der stadig stod og simrede på panden
Sildepisker(vågehval)der var skåret i små tern og stegt med lidt nudler og sauce.
Hvalros også skåret i tern og vendt i sauce med lidt kartofler.
Isbjørn som lå i små tern og var meget krydret
Sushi
Mattak(narhvalshud). Der var også lavet en frisk salat tilsat mattak.
Frisk ørred
Simon smagte det hele, jeg valgte sushi og den kære mattak fra! Men sikke mange smagsoplevelser vi fik, personligt synes jeg det hele smagte godt, men isbjørnen var både Simons og min farvorit.
Niclas, Noah og Liva kunne vi ikke lokke til at smage dette eventyr af mad, for det var det virkeligt. Hver gang jeg tog noget på gaflen, var jeg meget spændt på smagen og kødets konsisens, men sådan som jeg bedst kan beskrive det, er som okseked skåret i tern, sådan var konsistensen.
Jeg synes det var lidt ærgeligt, at Nic, No og Liva ikke var med på en masse grønlandske smagsoplevelser, som vi måske kun får muligheden for denne ene gang?
Men jeg forstår dem nu godt, for lige ved siden af var der to borde fyldt med kager i alle smagsvarianter og regnbuens farver og her kan det sønderjyske kagebord godt pakke sammen. Så de tre guldklumper, vil jeg nærmest sige, ”boltrede”sig i de lækreste kager.
Vi fik spist både grønlandsk mad, spist kage og havde fået en smagsoplevelse vi vil huske rigtig længe, tænkt vi spiste isbjørn, hvalros m.m, vildt!
Til mik i grønland bliver man kun kortvarigt, det vil sige indtil man har lykkeønsket og spist, derefter siger man takuss og giver plads til de næste gæster.
Der er ikke altid siddepladser til alle, og man har ikke dækket ekstra op med borde og stole fordi der kommer gæster. Man kommer i hjemmet som det er, sidder hvis der er plads ellers står man blot op.
Jeg kan godt beundre grønlændernes altid åbne døre, omsorg og hjertevarme for hinanden.
Tak til Haldora og Mathias for endnu en skøn oplevelse og berigelsen af vores oplevelser her i Upernavik.
Efterfølgende tog vi ned på havnen for at hjælpe Simons kollega Esra med at male bunden på hans båd.
Det var skønt at være på havnen, der var 12 grader, som følges som måske18 grader i Danmark, så det var sweater vejr, åh min skønne skønne sweater (tak til Jane)...
Simon var i arbejdstøjet og hjalp med at male båden, Niclas, Noah, Liva og Esras dreng Ricko legede. Ingrid sad og oplevede i bæreselen på min ryg, mens vi gik rundt og nød vejret, stemningen og udsigten fra havnen.
Senere på eftermiddagen, havde jeg en aftale med Esras kæreste Najannguaq, om at vi skulle besøge hendes mor, da hun syr det flotteste sælskindstøj. Min elskede mand havde nemlig bestilt en sælskinds vest til mig, som et minde fra vores eventyr her i nordgrønland, fantastik og betænksom mand jeg har!
Nå, men mens de tre dejlige drenge blev på havnen, tog pigerne med Najannguaq op til hendes forældre.
Også her fik Liva, Ingrid og jeg en meget varm og imødekommemde modtagelse og så kiggede vi på sælskind i alle farver, så handsker, bolde og prøvede de lækreste jakker, gud hvor er de flotte, smarte, unike og sikke et håndværk.
Min vest bliver lavet i natur, som farven kaldes, det vil sige den oprindelige farve på sælen. Der findes næsten sælskind i alle regnbuens farver, men jeg er mest betaget af den naturlige farve.
Samtidig laver hun en lille nederdel til både Liva og Ingrid også i natur farvet, så dem er vi meget spændte på at se og Liva synes det er helt fantastisk og stod gerne model for at se på mål til den!
Mens vi piger snakkede sælskind, havde Najannguaq tændt op i grillen på terrassen og bød os på at spise med, det var enormt sødt af dem og vi sagde pænt ja tak. Dette bekræfter bare den grønlandske gæstfrihed, hvor der altid er plads til flere og hygge.
Simon, Esra og drengene stødte til, da de var færdige med at male båden, så den snart er klar til at komme i vandet.
En dejlig dejlig dag med pige/drenge hygge samt endnu en grønlandsk oplevelse, nemlig sælskind og det store håndarbejde de formår at lave til specielle unikke ting.