Familien Kloch Skelkjær

Noah skriver:

Vi started med at stå op og spise morgenmad. Da vi så var færdig ringed Haldora og Mathias og spurgte om mig og Niclas ville med ud at fange ammassæt. så tog vi rigtig varmt tøj på og smurte en madparke. Farfar ,farmor ,far ,mor ,Liva og ingrid skulle op og gå i fjeled. Så gik mig og Niclas ned til havnen vi fandt dem så gik vi ombor. Så skulle vi først lige ud af havnen og finde et sted vi kunne få lidt mad og spise. Enlig fandt vi et sted så spiste vi en hotdog som vi grillede, det var hyggeligt såsejled vi hen til fjeled hvor ammassæterne er. og så kunne man se ammasæterne nede i vandet så havde man et net som man tog ned i vandet og så havde man mindst 10 i nettet så tog vi en pose og helte dem ned i der var rigtig mange de svømmed i stimer det var rigtig nemt og sjov. men først kom jeg til at hælde ammassæt ud i hele båden så skulle vi til at samle dem op det var svært at tage fat i dem når de lage og spraled så meget. Så var vi færdig med at fiske så skulle vi til at hjem ad vi fandt en ø med masser af æg så gik vi op og så vi måtte ikke røre ved dem. fordi så ville moren ikke have dem mere. Så gik vi tilbage til båden og så var vi på vej hjem så var vi hjemme vi fik en pose med ammassæt.

Det var rigtig sjovt at sejle stærkt og fange ammassæt det var også hygligt at grille men det sjoveste var at fange ammassæt.

NICLAS SKRIVER:

Ammasætfangst.....

Det var en helt almindelig morgen. Vi stod op som vi plejede, spiste morgen mad. Og lige da vi alle blev færdige med at spise. pippede fars mobil.... Han spurgte Noah og mig om vi ville med ud og fange Ammasseter, sammen med Haldora og hendes mand. Vi blev elle vilde, og kunne ikke vente!...

Vi løb ned gennem byen med kæmpe frakker og overtræks bukser på, med en taske på ryggen. Vi nåede til havnenes ende og så Haldora og Mathias i en jolle lige ned for molen. Vi blev hjulpet ned i den halv store jolle med 50 heste mortor efter. Vi satte os til rette i båden også gled vi ligeså stille over vandet, men da vi endelig kom ud på åbent hav gav Mathias fuld gas og båden fløj næsten over vandet. Vi hoppede mange gange op over vandet.

Vi sejlede mange gange ind i gyder, mellem klipper og sten, for det er nemlig der Ammaset lever. Da vi endelig fandt stimen af Ammasets hoppede Haldora over på fast landet og spændte båden fast mellem nogle klipper. Haldora sagde at vi skulle spise først. Vi lavede et bål mellem nogle firkantet sten. Vi grillede pølser og pølse brød. Da vi endelig blev færdige hoppede vi i jollen igen. og fandt net frem, for nu skulle der fanges!!!!....

Det var helt utroligt man kunne skovle ca. 30 ammasseter op på en gang. Det var mega sjovt og det eneste man skulle gøre var at sætte nettet ned foran snuden for dem om så bare skovle dem op!.... Vi fyldte 2 mega store poser med ammasseter. Vi skovlede og skovlede.....

Det var en mega fed oplevelse........ ;););););););););););););););)

Niclas og Noah strålede da Simon, farmor og Liva hentede dem på havnen, hvor de lige var hjemvendt fra en helt fantastisk dag med Haldora og Mathias.

Noah og Niclas kravlede stolte op på molen fra båden og man kunne bare se på dem, at de virkelig havde haft en oplevelsesrig dag. Hvor er det bare skønt at se vores to store drenge komme hjem, hvor glæde og oplevelserne nærmest stråler ud af dem.

De havde fanget ammasætter, som er små fisk som grønlænderne tørrer. Nogle spiser dem hele med både hoved og indmad, puha, - ja det kan jeg jo ikke tillade mig at sige, men jeg kunne simpelthen ikke forstille mig spise en tør fisk der knaser, med hoved og indmad i! Nogle renser dem og klipper finner og hale af. De minder nok lidt om sild.

Nå men tilbage til Niclas og Noah’s tur. De kom op af båden og de slæbte og slæbte.. de hjalp hinanden med at bære en kæmpe plastiksæk, fyldt med ammasætter. Simon og farfar vurderer at indholdet af Nic og No sæk var ca 10kg ammasætter.

Jeg tænker ikke så meget i kilo, men i mine øjne var plastik sækken fyldt halvt op med ammasætter. Men da vi ikke er helt indfødte, valgt vi altså at fiskene skulle renses inden vi skulle smage på dem.

Her var det dejligt vi havde farmors kompetencer i forhold til, hvordan vi skulle rense disse ret små fisk. Vi satte os alle ude foran vores lille blå hus i det dejligste solskinsvejr og så blev der renset fisk.

Farmor vidse Niclas, Noah og Liva hvordan de skulle gøre, først klippe hovedet af, så klippe finnerne af, hvorefter maven blev klippet op og indmaden blev skubbet ud. Men det var ikke kun Niclas, Noah og Liva der lærte hvordan man renser fisk, lille Ingrid sad meget interesseret og fulgte nøje med i hvad de lavede. Jeg prøvede at undgå at hun spiste ammasætter som grønlænderne, for have fat i dem, det ville hun gerne.

Noah gjorde et par fisk rene, men mente altså at Niclas, Liva og farmor var meget bedre til det og så kunne de også låne hans saks. Men Niclas, Liva og farmor var altså også bare gode, der blev klippet, så det knagede og renset så vandet i baljen skvulpede.

Bedst som jeg stod der med kameraret og lille Ingrid på armen, blev jeg bare helt varm indeni, fyldt af stolthed og glæde. Niclas og Liva sad bare der helt interesserede og koncentrerede og rensede fisk, uden der var det mindste med adddddrrr.... De var bare så seje.

Men hvor gør man af så mange ammasætter? Spise dem, det kunne vi altså ikke, og hvis vi skulle nå at rense dem alle måtte natten også have været i brug. Men det var jo også ærgeligt bare at smide dem ud?

Men pludselig så Simon vores nabo og råbte "ammasætter - ammasætter" til ham, han fik formidlet på dansk og en lille smule af hans stolte grønlandsk (kan sige tak, farvel og det var så lidt)om de ville have fisk?

Nå men det må jeg ikke drille med, for han prøver virkelig, og vil så gerne have mig i lære med hans q lyd, der lyder som om han har en ammasæt i siddende fat i halsen... men jeg roser ham og siger ...ej hvor du god...ha ha.

Tilbage til fiskene og vores nabo, han ville rigtig gerne have fiskene og som Simon ville sige, alle er glade! Naboens 5 børn fik så også noget at spise den aften.

Så skulle vi have aftensmad - grønlandsk mad. Menuen stod på ammassæt og narhvalsbøf, som vi alle var spændte på at smage.

Vi skulle igang med ammasætterne, farmor, farfar og Simon synes de smagte godt med farmors æggestand. Niclas smagte på det, Noah og Liva synes ikke det til talte dem, og jeg skulle lige til at sige til dem, at jeg synes de skulle smage det... men godt jeg ikke fik sagt det, for da fadet nåede til mig, var det som om at fisken bare lå der og kiggede på mig - godt nok uden hoved..men bare tanken om det her med, at nogle lokale de spiser det hele gjorde, at jeg simpelthen ikke kunne smage det og ja, sikke noget pjat, men jeg kunne bare ikke!

Så nåede vi til hvalbøfferne, og her var farmor den eneste der synes om det, og beskrev det som ret lig med kalvelever. Det ved jeg ikke, for kalvelever spiser vi ikke så ofte, men smagen og konsistensen tiltalte hverken Simon, børnene eller jeg. Så lige idag blev der spist kartofler og kartofler og flere kartofler og det smagte godt!