Lørdag den 26. juli gik vi alle en tur i det dejlige vejr. Ingrid sad veltilfreds i bæreselen på Simons ryg og havde der fra overblik over hvad Liva, Noah og Niclas lavede. Og det de lavede var at kæle med den sødeste slædehunde hvalp. Ja, jeg må tilstå det var ikke kun Liva, Noah og Niclas der var solgt, nej det var Simon og jeg også. Den var simpelthen såååå sød, en lille rund, blød tæve der bare nød at blive kælet med. Jeg begyndte bare at smile, for at se børnene lege, kæle og hygge sig med den lille hvalp, var bare skønt ikke mindst fordi jeg så hvordan specielt Niclas smilede, Han nød det. At miste gamle Viktor havde nemlig været rigtig hårdt ved ham, men denne lille dame kunne få ham til at smile og det rører bare en moders hjerte.

Derimod er Noah er så handlekraftig, og ønsker sig bare så meget sådan en hvalp, at han har mailet lufhavnen for at spørge, hvad det koster at få en hvalp med til Danmark! Altså ham No, han kan bare altid få en til at smile , for med den vilje, livsglæde og mod, ja så er der kun en vej og det er fremad... og nu hvor jeg tænker over det, så har jeg vist mødt sådan en skøn person før, jo jo nemlig hans far. Noah minder så meget om Simon, glimtet i øjet og intet kan slå os ud, det er jo bare fantastisk.

Så blev der sendt en lille hilsen fra os, toiletmanden og nougat ekspressen. Liva, Noah og Niclas havde ordnet, puslet, skrevet, pakket ind, tapet m.m ja, kort sagt så havde de bare alle tre hygget sig og gået op i at lave en lille hilsen til fætre og kusiner i Skødstrup og på Mors. Nu var de færdige og skulle sendes, og så var det da heldigt at vores flinke toiletmand lige havde et par ekstra poser, såååå kusine Lærke, Gro og Liv – fætter August og Alfred vi håber i kan lide indholdet, for der er ihvertfald to poser fra nugat ekspressen på vej til Danmark.

Da Ingrid, Liva, Noah, Niclas og jeg gik på posthuset med de to skønne toilet poser, og jeg lagde dem op på bordet, har jeg aldrig mødt sådan et forbavset blik før. Jeg fik følelsen af, at jeg næsten skræmte hende og hendes kropsprog fortalte mere end ord da hun rykkede et skridt tilbage, ja hun måtte have troet jeg var vanvittig? Jeg fik hurtigt og ydmygende sagt at det blot er en indpakning, og at vi skulle lave lidt sjov med vores kusiner og fætre i Danmark. Så begyndte hun at smile selvom jeg nu stadig havde opfattelsen af, at være en total mærkelig Dansker. Men så langt så godt, vi har ihvertfald hygget os og moret os i adskillige timer med poserne og deres indhold.

Så værsgo Fætter August og Alfred og Kusine Lærke, Gro og Liv.