Liva overnatter og den første sne

Familien Kloch Skelkjær

 

 

Middagsbesøg

Torsdag den 11. september gik med at Niclas, Noah, Liva, lille Ingrid og jeg hyggede os med at gøre klar til at Esra, Najannguaq Og Rico skulle komme og spise til aften hos os.

Liva gik meget op i borddækningen og der skulle bestemt de servietter på med koen som hun havde fået af kusine Lærke. Og som hun sagde meget betænktsomt, så kunne Rico jo se hvordan en ko så ud, for sådan nogle var der jo ikke her!

Jeg kunne ikke lade være med at smile og sagde det var godt tænkt, så borddækningen endte ud med en ko på hver tallerken, flot, dansk og meget landligt så det ud.

Kl 18.00 kom Esra, Najanngauq og Rico og som altid hyggede vi os bare rigtig meget, snakken gik, der var smil, latter og børnene hyggede sig meget i hinandens selskab.

En skøn aften med dejligt selskab af fantastiske mennesker som vi vil komme til at savne rigtig meget. Så Esra, Najannguaq og Rico vi håber meget i kommer til Danmark næste sommer.

 

Frost og sne.

Ja tænk, vi skriver d 10. sep og her i Upernavik oplever vi nu mild nattefrost og idag skulle Liva, Noah, Niclas, lille Ingrid og jeg lige kigge en eksta gang, for sørme,om der ikke faldt små hvide fnug ned fra himlen. Så vildt, men endnu bliver sneen ikke liggende ret længde. Men Liva var klar til at kælke da hun så den hvide jord. Så det var på med tøjet og sørme om det ikke gik rigtig stærkt, tænk hvad lidt sne kan gøre. Men vi kom ud, Ingrid kiggede nysgerigt på den hvide jord, Niclas og Noah kunne lige skrabe nok sne sammen til en snebold og Liva måtte erkende at kælken måtte vente lidt, men sne engle det kunne hun lave. Skønt som vi alle hyggede os og tænk at vi nåede at opleve lidt sne inden vi tager hjem igen.

Men tænk vi er midt i september. Så det er ikke mange måneder grønlænderne har uden sne. Så når sommeren kommer kan jeg virkelig godt forstå de trænger til sol, varme og sommer.

 

 

 

Inuit games, lækker mad og dejligt selskab

Tirsdag var vi alle inviteret op til Haldora og Mathias. Vi glædede os alle for det er bare altid så skønt at komme hos Haldora og Mathias, hvor der altid er så hyggeligt med en masse hjerte varme, grin og alle deres fantastiske naturhistorier.

Liva var allerede kl 15.00 blevet hentet af Haldora og det synes Liva var sååååå skønt for hun elsker at hygge med Haldora, bare de to. Så da Simon, Nic, No, lille Ingrid og jeg kom havde Liva både dækket bord og hjulpet med maden. Men hvem var det Liva stolt stod med i armene? Jo, det var en dukke. Liva viste stolt og glad hendes nye dukke frem som Haldora havde syet til hende, en rigtig inuit dukke med sort hår og hjemmestrikket tøj.søde søde Haldora.

Så nu har vi fået en lille Haldora i familien, for ingen tvivl om hendes Grønlanske dukke skulle hedde Haldora.

Efter vi alle havde beundret Lille Haldora, som trygt sad på Livas arm, for nede på gulvet var der nemlig en lille nysgerrig Ingrid der gerne lige ville pille, undersøge og rykke Haldora lidt i det fine hår.

Så var det tid til inuit games, Noah og Niclas havde nemlig lært en inuit leg af Haldora. Så ned på gulvet lagde no og nic side om side, talte til tre og så skulle de kydse ben med hinanden hvorefter de skulle ligge kræfter i og skubbe modparten bagover. Sikke der blev kæmpet, heppet og grinet.

En skøn aften i det dejligste selskab, hvor kommer vi til at savne jer Haldora og Mathias. Håber meget i på et tidspunkt tager turen til Danmark.

 

 

 

 

 

 

Hvaler igen igen

Pling lød det pludselig på messenger på facebook, det var Haldora. Jubiii der var to hvaler i havnen. Jeg havde lige puttet lille Ingrid der lå sødt og sov i hendes seng, Simon var ved at putte Liva, da jeg væltede ind og sagde Liva du sover ikke vel? Og det gjorde hun der ihvertfald ikke mere. Hvorefter jeg nærmest råbte nic, no, Liva og Siomn skynd jer at komme hen til vinduet der er hvaler. Og ja der svømmde to store flotte hvaler. De slog mod vandet med deres haler så vandet stod om dem, ”hoppede”op så man både kunne se rygfinne og det enorme hoved. Hvor var det vildt, så vildt vi stod der klistrede op mod ruden og oplevede dette enorme dyr lige ude for os. Da vi helt imponeret havde stået der lidt og bare oplevet, råbte Simon pludseligt kom vi køre ned til havnen, så no, niog Liva hoppede hurtigt i sko og på med jakken og så var de afsted på hval safari.

Jeg fulgte med fra vinduet i stuen, mens jeg lyttede til lille prinsesse Ingrid. Senere vendte resten af familien hjem til det lille blå hus og ingen tvivl om de havde haft en kæmpe oplevelse, for de fortalte og fortalt. Det var bare så fantastik at opleve deres iver, kropsprog og deres øjne så stor som te kopper.

 

 

Liva overnatter hos Haldora

Fredag aften var Liva inviteret op til Haldora og Mathias. Liva og Haldora, skulle nemlig lave lille Haldora (dukke)færdig. Derefter skulle Liva spise aftensmad med Haldora og Mathias, hvorefter der senere skulle spises slik og det helt store højdepunkt var at Liva skulle overnatte.

Liva glæede sig helt vildt, det var nok bare mig der havde det ret svært ved at skulle undvære hende en hel aften og en lang nat!

Men nu var det jo ikke mine behov der skulle opfyldes, men Livas og hun var blevet inviteret og glædede sig vildt meget til at hygge med Haldora og Mathias. Så kl 17kørte simon en meget glad, stor og stolt Liva op til Haldora.

Jeg gik herhjemme og var lidt spændt på om hun nu også ville sove der, når det først blev aften. Men kl 21.30 sendte Haldora et foto af En sovenede Liva med lille Haldora i sine armen, jeg synes simpelthen hun er så sej.

Søndag kl 10kom en meget glad og stolt Liva hjem og fortalte og fortalte og her er lidt af hendes beretning.

Liva fortæller:

Da jeg kom op til Haldora, hyggede vi os inde i stuen, hvor Haldora og jeg syede lille Haldora færdig og se hvor fin hun er blevet mor.

Så spiste vi aftensmad, det smagte rigtig godt, men lidt anderledes. Og så spiste jeg snoldermeget snolder for jeg fik helt ondt i maven.

Jeg sov ved Haldora og lille Haldora. Jeg kørte også med Mathias i den store vandvogn det var sjovt.

Det har bare været så sjovt at besøge Haldora og Mathias.

 

 

Og så tog Ingrid for resten sine første skridt