foråret så sagte kommer

Familien Kloch Skelkjær

 

Foråret så sagte kommer

Mandag den 2.juni

 

Idag da Ingrid,Liva og jeg vågnede, trak vi som vi altid gør, gardinet fra. Woow sikke et syn vi blev mødt af.solen stod højt på en skyfri himmel og skinnede med store kraftfulde stråler ned på isbjergene i vandet, der var spejlblankt . Det var det smukkeste og næsten helt eventyrlige syn, som om det hele skinnede af lykke.

Vi skyndte os, at vække No og Nic med stor iver i vores stemmer. De så søvndrukne ud af vinduet, men jeg kunne se de hurtigt vågnede og at de blev helt betaget af det smukke syn der mødte dem.

Vi kiggede på temperaturen som lå mellem 7-8grader, hold da op, så er foråret her. 7-8grader her føles som har vi ca 15 grader i Danmark.

Vi skyndte os at spise morgenmad og så var det bare på med tøjet. Vinterjakkerne lod vi blive hængene og så var det på med fleecetrøjer, regnbukser og gummistøvler. For nu hvor snnen begynder at smelte, så kommer der vand og der kommer rigtig meget vand, der løber fra toppen af bjergene i Upernavik.

Da vi kom ud, fulgte Ingrid med fra barnevognen, hun hang nærmest helt ude på den ene side, med hovdet ude over kanten. Jeg kunne virkelig se hvordan hun nysgerrigt og interesseret betragtede vandet der løb forbi og under barnevognen. Liva fandt hurtigt sin spand, skovl og vandkande og så blev der samlet vand og vand og mere vand.

 

 

 

 

 

Niclas og Noah arbejdede i fællesskab på at grave en rande i sneen og lave et vandløb ned over de meget smukke klipper der så småt titter frem under sneen. Jeg glæder mig så meget til at se mere af den skønne natur her i upernavik, og det er nu klipperne. Men desværre er der andet der titter frem under sneen.

 

Sammen med de smukke klipper kommer der også affald frem, lige fra små slikposer til storskrald såsom malespande, gamle stole tja alt hvad fantasien kan forstille sig. Grønlænderne har et lidt andet syn på affald, vi ser ofte at man blot smider det, der hvor man nu går. Det er som om de tænker, det er snart dækket af den smukke hvide sne og ja det er det også, men nu er den smukke hvide sne ved at smelte, og skralden kommer frem med alt den skønne og enestående natur. Jeg er så uforstående overfor hvordan man kan smide affald i sådan en smuk by.?

Men hvert forår er der oprydningsdag i hele byen, hvor man i fællesskab samler skrald, så alle igen kan nyde den fantastike grønlanske natur.

Men vores dag i dag, har været så skøn under den åbne himmel og vand er jo bare noget af det bedste legetøj og som kan leges og undersøges i timer og så meget at små såvel som stor bliver trætte.

 

 

 

 

 

 

Her nedenfor kan i se Livas sidste snemand-- Dvs det rettelig er en sne"hvalros"

Dette har vi helt glemt at skrive om:

 

Så kom der pakke fra de savnede venner i Vemb.

Al den post vi får fra Danmark bliver sendt til politistationen. Så far Simon ringede hjem til os og sagde at der var kommet en pakke til Niclas og Noah.

Vi gik alle ned og der var så en dejlig pakke- sendt fra 3. og 5. klasse på Vemb Skole.

Jubii.. I pakken var der tegninger med søde hilsener fra alle vennerne- der var slik og et anders and blad til både Niclas og Noah. Rigtig sødt af jer.. Og ikke mindst til Lene og Lis for at sende det afsted.

 

 

 

 

 

Søndag den 1.juni gik vi som ofte før et smut ned til butikken for at handle lidt ind.

Det var et skønt forårsvejr og bestemte os for at gå en tur ned til den gamle bydel. Her er den gamle kirke, museet og et par andre gamle bygninger.