Tallet tre indgår ofte i eventyr og der var også et eventyr igang idag i det lille blå hus. For idag kom der med posten hele 3 breve, fra personer der bare betyder så meget for Liva.

Jeg kunne se på Liva at det næsten var helt overvældende, men hun varbare sååå glad og strålede som en lille sol.

Fra Mads åbnede hun spændt kuverten, mens hun sad og smillede og her må man sige at Mads bare har forstand på det der med piger. For Liva trak den ene pige gave op efter den anden. Der var seje hår tatoveringer, et smukt pandebånd og en lille lygte. Og så var der alle de flotte malerier i alle regnbuens farve, sikke Liva beundrede dem og hun syns Mads havde været meget dygtig og jeg kunne kun give hende ret. Nu hænger de flotte malerier på væggen i Livas værelse og det er jo bare skønt at kigge på noget en af sine bedste venner har lavet.

så nåede vi til det så søde brev, jeg læste det højt, mens Liva bare sad smilende og lyttede.

Tusind tak til mads, som er savnet og hans familie for den søde hilsen til Liva.

Så nåede vi til kusine Lærkes brev. Liva elsker bare at få brev fra sin elskede kusine som betyder utrolig meget for hende. I brevet var der det sødeste brev skrevet af Lærke selv.

Og her lå så en lille til skovens dyr, som nu bor sammen med alle de andre skovens dyr i skuffen i stuen. De får en masse opmærksomhed når Liva leger med dem, men også fordi Ingrid har lært at åbne skuffen og kigger ned til dem igen og igen, da hun åbner og lukker skuffen 25 gange om dagen. Hun tager dyrene op og lægger dem ned igen.

Det var bare så sødt og Liva blev meget stolt og glad, tænk at Lærke selv havde skrevet til hende og som hun selv udtrykker, så har hun bare en dygtig kusine.

Her kommer Liva’s egne ord til kusine Lærke.

Tak fordi du gav mig den gave.Du tænker meget på mig hjemme i Danmark. Jeg synes du er en sød pige.

Tusind tak kusine Lærke.

Så nåede vi til endnu et dejligt brev fra Livas børnehave, og her kunne jeg næsten ikke holde de glædes tårerne væk, tænk at Liva bliver tænkt så meget på, det varmer bare en mors hjerte, tusind tak til jer alle. Men som min kære mand ville sige nu, så kunne jeg sikkert skrive sider om det at modtage brev og ja, det kunne jeg sikkert. Men nu må jeg hellere få hold på det, for det er ikke lige det historien handler om idag.

Vi nåede til brevet fra børnehaven, faktisk det andet brev mens vi har været her. Liva åbnede kuverten og trak en masse fotos ud med tekst til.

Den første der faldt i øjnene var et foto af tre veninder, der står smilende og vinker til hende. åh så glad hun blev, men det er jo også bare en skøn hilsen og som hun kan kigge på igen og igen.

Derefter var der en masse fotos af Livas ”gamle”stue, som var tømt og fotos af hendes nye stue når hun vender tilbage igen. Hun skal gå i den samme gruppe blot i et endet lokale. Men hvor var det en god måde Liva blev forberedt med fotos der virkelig visualiserede både den nye og gamle stue. Garderoben var der også fotos af, den ”gamle”var tom, men i den nye bemærkede Liva hurtigt at der stod Liva ved et garderoberum og at hendes kasse til skiftetøj stadig var der og ventede på hende. Og det bedste af det hele var at hendes nye garderobeplads nu ville være ved siden af veninden Marie, jubiiii udbrød Liva glad.

Mens vi kiggede og talte om alle billederne, kunne jeg bare se hvor meget Liva tænkte, og at billederne virkelig var super til at vise Liva hvad der var sket mens hun har været i Grønland, og hvad der stod og ventede på hende. og jeg tror virkelig hun følte sig utrolig betyningsfuld i fællesskabet.

Og at Liva sidder med den følelse kan vi kun takke vores fantastiske pædagog Dorthe for. Hun er den mest nærværende, anerkendene, ærlige pædagog med kæmpe stor faglighed. Simon og jeg føler os så heldige at kunne aflevere Liva til så dygtig en pædagog, en sand førnøjelse for os forældre og enormt udviklende for Liva.

Tusind tak Dorthe.