Familien Kloch Skelkjær
Sankt Hans
Så nærmede vi os den hyggelige tradition, med midsommer og Sankt Hans. Simon,
Nic, No, Liva og jeg nyder hvert år Sankt Hans aften med hinanden, tale og bål. I år skulle så være lille Ingrids første Sankt Hans.
Simon og jeg gik og snakkede om hvordan vi skulle fejre det i år? Hvordan fejrede man mon denne aften her i Upernavik?.
Simon snakkede dagen efter med Esra og Haldora om Sankt Hans. Haldora fortalte at man ikke holder det her i Upernavik.Hun vidste godt at det var en tradition med bål , men ikke hvad det betød og hvad traditionen gik ud på.
Efter Simon havde talt med Haldora, fik han hurtigt ideen at arrangere Sankt Hans for hele byen. Haldora synes det ville være spændende og synes det var et godt initiativ. Hun vidste dog ikke, om ideen ville blive mødt med lokal opbakning fra øens beboere, da det ikke er en tradition her.
Men den chance tog vi, og hvis der ikke kom nogen, så kunne vi ihvertfald få en hyggelig aften sammen med vores fire skønne børn, farmor, farfar, Haldora, Mathias og Esra, Najannguaq og Ricko.
Så Dem af jer der kender Simon ved, at når han sætter sig noget for, bliver det også målrettet arbejdet hen mod målet.
Han fik hurtigt brugt sine lederevner både fra militæret men også fra sit nuværende job. Så på nul komma fem, var arbejdsopgaverne uddelegeret.
Simon selv, lavede opslag som han, Niclas og Noah hængte op på byens store opslagstavle, der hænger ved vores eneste butik.
Af Air Greenland fik han tilladelse til at bruge området omkring heliporten til selve arrangementet.
Liva, farmor og jeg skulle lave heksen. Farfar , No og Nic fik opgaven med at lave stativet samt heksens kost ud af gamle brædder.
Farfar skulle holde båltalen.
Simon og Esra ville samle brænde til at lave et flot bål samt printe sangblade med midsommervisen.
Butikken var så sød og ville sponsere kiks og skumfiduser til børnene og den lokale pølsevogn sponserede pølser og brød.
Så var arbejdsopgaverne uddelegeret og jeg elsker bare min fantastiske mand for at sætte sådan et hyggeligt projekt igang.
Liva, farmor og jeg skulle lave heksen, men hvad skulle vi bruge? Her i Upernavik har vi ikke lige en genbrugsbutik vi kan hente tøj m.m i?
Men hvad gør man så, jo selvfølgelig! Simon tog ned til Rigmor, en dansk sygeplejerske på sygehuset, her fik han aflagt hospitalstøj som vi kunne bruge. Men nu er hospitalstøj jo ret hvidt? Og ville have været perfekt til spøgelse til en halloween? Men ikke til en Sankt Hans heks. Hmm... hvad gjorde vi?, jo der er jo ikke det man ikke kan klare med sovsekulør og soya.
Så Liva puttede den hvide skjorte samt det hvide tørklæde vi havde klippet, i en spand, fyldte vand og de øvrige ingridienser i(soya og madkulør)og så blev der rørt. Der kom en mærkelig duft af gammelt hospitalstøj, soya og madkulør, ikke just den skønneste duft. Men Liva rørte og rørte og tøjet fik den flotteste lorte brune farve, flottere kunne det simpelhen ikke blive.
Vi hængte det til tørre natten over udenfor og var spændt på at se resultatet dagen efter.
Nu manglede vi bare lige at lave en ting mere klar til heksen, for ingen heks uden en heksenæse med vorte på, men hvordan skulle vi lave den? Jo selvføgelig, jeg havde tidligere på dagen set bag på saltpakken, at der var en opskrift på salt dej, perfekt til en heksenæse.
Liva og jeg fik lavet saltdej og snart var der formet den største, krumme næse med en gigantisk vorte på. Så skulle den bages og derefer males.
Da den var bagt og afkølet malede Niclas og Liva næsen. Den fik den flotteste guldfarve med en sort vorte, perfekt!
Mandag var Sankt Hans og nu skulle heksen laves. Farfar og Noah gik igang med at lave stativet samt kosten heksen skulle sidde på. Der blev hamret og banket og hamret og banket. Så meget at Liva mente hun var nødt til at holde Ingrid for ørene, som nysgerrigt sad og iagtog farfar og Noah.
Og som alle ved, så kan vores farfar bare trylle med hjemmegjorte ting, vi kunne desværre ikke tilbyde ham snor, men kun skæve brugte søm. Det ”slog”også til, og han og Noah fik lavet den fineste kost til heksen.
Af en lokal entreprenør havde Simon også skaffet en håndfuld heksehyl.. For det skal der jo også i en rigtig heks.
Nu var det tid til at få samlet heksen, tøjet vi havde farvet dagen før var blevet rigtig godt. Det monterede vi på ”kosten”samtidig med vi gav hende lidt mere fylde ved at proppe lidt fyld ind under skjorten.
Hovedet fik vi lavet af en ”klump”hospitalstøj..men så kom vi til næsen der skulle påsættes. Den volte os lidt problemer, da den måske nok var blevet lige lovlig stor og tung. Men efter lidt arbejde og farmors kreative evner, havde heksen fået sin krumme næse og fået tørlæde på hovdet. Men der manglede noget. Heksehatten, sådan en måtte hun have med til bloksbjerg. Vi fik klippet og klistret og vupti, så var der en fin heksehat, lavet af en gammel papkasse og en sort sæk.
Hun fik hatten på og vi stod alle, store som små og beundrede vores, som vi selv vil beskrive det, en rigtig flot Sankt Hans heks.
Da Simon kom hjem fra arbejde kørte han, Noah, Niclas og Liva ud og lavede sankt hans bål med de brædder simon og Esra har samlet.
Bålet blev lavet på en smuk fjeld bakke som ligger i vandet med isbjerge i baggrunden...ja smukkere omgivelser har jeg aldrig set til et sankt hans bål.
Da de havde lavet bålet kom de tilbage efter heksen, men stativet som farfar og Noah havde kreeret var ret langt, og nok også for langt til at kunne være i politibilen? Men løsningen kunne jo være at farfar gik med heksen derned, ligesom et Moses Hansens optog. Kunne lige se det for mig, ha ha.
Men dette optog må farfar have tilgode, for heksen ”fløj”med politibilen, med sin kost stikkende ud af bagsmækken.
Vi kunne se fra vores vindue i det lille blå hus, at Simon fik placeret heksen i bålet og kl 19 drog vi alle til fods afsted mod heliporten. Jeg havde lidt sommerfugle i maven og var ret spændt på, om dette ville blive en succes eller ej? Ville der komme nogen? Og hvor mange?
Men vi var der ihvertfald, og efterhånden som klokken nærmede sig 20.00 kom der flere og flere folk til... Det var simpelthen helt vildt, jeg kiggede rundt og der kom bare flere og flere, og hvor blev jeg bare glad indeni og utrolig stolt af Simon. Havde det ikke været for hans ide med at invitere hele byen, så havde vi ikke oplevet dette...
Klokken nærmede sig 20.00 , jeg kiggede rundt og tænk vi var ca 200 mennesker til denne aften, vi var helt overraskede og enormt glade og stolte, tænk en opbakning.
kl 20.00 bød Simon velkommen ved hjælp af søde Haldora som var tolk, han fortalte kort om aftenen og hvad der skulle ske. Hvorefter han gav ordet videre til farfar som var årets båltaler.
Han holdt ved hjælp af Haldora som tolk, en fin kort og præcis tale, først lidt om traditionen, derefter om at værne om hinanden.
Så var det tid til at tænde bålet, det klarede Simon og Esra... de havde ikke sparet på benzinen, så vores heks som elles sad så flot på bålet røg afsted på sin kost til bloksbjerg med et hvin og et woo fra flammerne.
Efter heksen var ”fløjet”stod jeg bare og beundrede min dejlige familie til en smuk sank hans aften med godt vejr, og det smukkeste sted man kunne brænde et bål af... forstil jer et bål med flammer, lyden af træ der knitrer, ståendnde på den smukkeste ”ø”af grønlansk fjeld med isbjerge i bagrunden, der lyses op af flammernes skær, aldrig har jeg oplevet så smuk en sankt hans aften.
Mens bålet så smukt brændte stod vi, i dens skær, og sang midsommervisen. Alle stod bare og nød det, oplevede og så forventningsfulde til.
Men nu var det tid til skumfiduser over bål, dette var ikke noget de grønlanske børn kendte til. Simon, Niclas og Noah vidste dem hvordan skumfidusen først skulle varmes i bålet og derefter mellem to kiks. Børnene så nysgerige til, og inden længe blev der guffet skumfiduser og man kunne se det var noget de kunne lide.
Men efter som vi ikke havde regnet med såååå mange mennesker, slap skumfiduser og kiks hurtigt op..så nu var det tid til at grille pølser og brød... sikken fantastisk aktivitet og fælleskab der var omkring bålet, det var så skønt at se og Ingrid og jeg stod bare og betragtede dem alle. Så på det smukke bål i en helt enestående natur, og med min dejlige lille Ingrid på armen og med øje på resten af min dejlige familie, stod jeg bare og følte mig så heldig og beriget samt tænkte på, hvor fantastisk livet er.
Efter sådan en succes på sankt hans bliver det spændende at høre, om traditionen nu er kommet til Upernavik og gentages næste år? Ihvertfald har det været den skønneste sankt hans jeg nogen sinde har oplevet, og den vil stå os alle klart mange år frem. Hvor vi vil mindes denne sankt hans aften i smukke Grønland.
