Familien Kloch Skelkjær

Idag fredag stod vi op til et skønt solskinsvejr, og dejligt vejret var godt, for i dag ville der var boder udenfor butikken.

Vi havde dagen for inden, læst på et opslag at kl10 ville der være opstillet boder, kaffe og kage uden for butikken. Vi var lidt nysgerrige, for hvad det egentlig var, der skule ske, så mens Simon var på arbejde begav Niclas, Noah, Liva, Ingrid og jeg os afsted mod kongepladsen og butikken.

Da vi nærmede os kunne vi høre højt musik, meget højt Grønlandsk musik , men hvad der ellers skete kunne vi ikke se. For der var fyldt af menesker. Vi møverede os ind i mængden, da jeg kiggede på Niclas og Noah så de helt chorkert ud i hovdet. Deres øjne var så store som tekopper og de stod bare der og så helt lamslået ud og sage :mor ,det her er bare total karos!

Ha ha , jeg kunne kun give dem ret, for der var fyldt af mennesker og vi fandt ud af vi var kommet til UDSALG i Upernavik. Folk var i godt humør, havde favnet fuld af ting mens de gik rundt til kasser og borde, fuld af al verdens ting. Liva fandt hurtigt en fødselsdagsgave til prinsesse Ingrid, jo jo ingen prinsesse uden en tyl nederdel.

Ellers gik vi bare rundt og nød stemningen, var en tur på brættet hvor der idag blev solgt sæl og så hyggede vi lidt på legepladsen lige ved siden af.

En sjov, anderledes og hyggelig oplevelses at være til udsalg i Upernavik.

En lille hilsen til fætter william og fætter Fillip fra toiletmanden og os.

Idag sendte vi en pose afsted til Danmark, ikke en helt almindelig pose men en pose vi havde fået fra vores søde toiletmand. Liva og jeg havde brugt timer på at hygge os med at finde små ting, pakke dem ind og skrive og tegne som hilsner.

Når Liva, ingrid, Niclas og Noah og jeg går på posthuset med posen, bliver vi stadig mødt med skepsis, når vi stiller en toilet pose på bordet foran de ansatte og siger den skal sendes til Danmark. Jeg tror virkelig de synes, vi er nogle skøre danskere og jeg prøver gang på gang med et smil på læben at forklare dem at , vi vil lave lidt sjov med familie og venner i Danmark. De smiler skævt og siger ikke så meget, men det gør deres kropsprog tilgængæld. De tager forsigtigt ved posen, som om den ikke er speciel lækker at røre ved og jeg tror virkelig, de tænker at det er dansk humor eller ihvertfald familien Skelkjær humor.Men posen er ihvertfald på vej,så nu håber vi bare fætter willian og Fætter Fillip kan lide indholdet.

Idag modtog vi igen endnu en skøn pakke fra faster Lykke, onkel Uffe, fætter August, fætter Alfred og kusine Lærke. Liva, Niclas, Noah og lille Ingrid sad omkring pakken på gulvet så glade og spændte ud og åbnede forsigtigt pakken.Hvorefter de trak den ene skønne gaveop efter den anden. Mens de sad der og pakkede op læste jeg det dejlige brev højt.Et brev faster havde skrevet, er nemlig et brev hvor man skal sætte sig godt til rette, nyde og lytte til et lille eventyr, for der er bare ingen der kan skrive så pragtfuldt som faster Lykke.

Det er bare altid så skønt, at modtage dejlige breve og små overraskelser fra familien Skødstrup.Vi oplever jeres omsorgsfulde varme gennem den måde, vi bare kan se i har kræsset og brugt tid på at skrive, tegne, lave perler og pakke små overraskelser ind. Alle de skønne hilsner vi har modtaget fra jer gennem vores fem måneder her, betyder bare ubeskriveligt meget for os og det skal i have kæmpe tak for.