Tak

Familien Kloch Skelkjær

 

Kæmpe tak til faster Lykke, onkel Uffe, Kusine Lærke, fætter August og mindste fætter Alfred.

 

Idag mens Simon var på arbejde hyggede vi os om formiddagen indenfor med at tegne og lege.

Over middag begyndte solen at skinne, så smukt fra en skyfri himmel. Temperaturen sneg sig op på et par plus grader og det så bare skønt ud derude.. Solen skinnede ned på vandet og de store isbjerge, som stadig ”sejler”forbi vores vindue, kan vi simpelthen ikke få nok af, dette syn, jeg bliver stadig lige imponeret når et nyt kæmpe hvidt bjerg ligger uden for vores vindue, det er så smukt.

Tja, jeg kan vist ikke skjule min begrejstring, for Liva, Noah og Niclas er begyndt at kalde et af isbjergene for mors isbjerg, det er det bjerg der har været her siden vi kom, og som jeg bliver ved med at sige ajjjj...se lige nu har det vendt sig og se lige og se lige... ja, der bliver studeret isbjerge...

Men med alt den skønne sol, skyndte vi os i tøjet. Ingrid, Liva og jeg gik en tur mens Niclas og Noah løb en tur sammen. Da vi alle kom tilbage var det ved at være tid til at Simon kom fra arbejde. I det samme drejede politibilen om hjørnet. Simon sendte os et stort smil og sagde jeg har en overraskelse til jer???

Vi var alle spændte, hvad far, hvad er det far, sig det nu...

Simon tog en stor kasse ud af bilen...det var en stor pakke, pakket ind i flot disney papir. Så kom spørgsmålene, hvem er det fra? , hvem er det til.?

Det var en gave til os alle fra faster Lykke, onkel Uffe, kusine Lærke, fætter August og Fætter Alfred.

 

 

 

Alle var spændte på hvad der gemte sig i den store kasse? Vi åbnede den spændt og i kassen lå der et hav af pakker , pakket ind i flot papir med en sød personlig hilsen på. Jeg blev helt rørt det var bare så sødt ,betænksomt og rørende at vide, at vi bliver tænk så meget på, og vi kan kun sige det er gengældt. Jeg tror ikke der går en dag hvor Liva ikke snakker om Lærke, og Niclas og Noah om August.. ja , og så alle mine spørgsmål, eller skal vi kalde det snak til Simon om, hvorsan tror du lille Alfred har det, han er jo allerede ved at være stor nu osv...

Vi fik læst det dejlige brev fra jer også mere end én gang, -må indrømme øjnene blev lidt våde, for selvom vi oplever og nyder... så savner vi jer meget. Jeg savner så meget vores næsten daglige sms’er faster, omkring hvordan det går, hvad i laver eller blot at vende en tanke og så det at mærke den omsorg vi har for hinandens familier.

Vi åbnede de mange personlige gaver og der var jo noget til og for os alle. Slik til nic og no, to krammebamser til Ingrid med det vigtige nuller mærke, snorkebamsen til Liva fra Lærke, I skrivende stund ligger den og snorker sammen med liva. (Lærke- tror du ikke også de kan prutte sammen?) I hvertfald har den ikke været fra hende siden den blev pakket ud, ja selv på vores aften gå tur skulle den med, og den skulle ikke bare bæres, nej, den skulle ligge i en dukkelift pakket ind i tæpper - så forkølet bliver den vist ikke.

Så pakkede vi også små sommerfugle bageforme ud, dem skal Liva og jeg bage kage i, imorgen har vi aftalt. For der skal vi til eftermiddagshygge med Simons kolleger og familier, hvor vi først skal i skolens gymnastilsal og spille bold m.m

Derefter skal vi have fællesspisning, hvor vi hver især skal medbringe en ret, som vi nu supplerer med sommerfuglekager, for dem skal Haldora altså se (citat Liva)

Til slut var der karse som vi skal have sået, bliver dejligt med lidt grønt, mums for det er ikke meget vi får af det lige nu. Da udvalget er meget begrænset og en agurk koster 34kr. Så nu glæder vi os til skibet kommer med frisk frugt og grønt.

Da Liva åbnede et par pakker mere var det som om, at faster og onkel var tankelæser, for vi er ved at løbe tør for kreative ting, så det var bare skønt at få noget nyt og spændende, liva og jeg glæder os begge til at skulle igang, jubiii..

Liva ligger og sover med sin snorkebamse nu, Ingrid med sine to små søde bamser og Nic og No, har fået sukker chok og mener bestemt ikke de skal sove. Men man mister også helt tidsfornemmelsen, da der er lyst 24timer i døgnet. Den anden nat vågnede jeg ved at Simon rumstrede rundt, han trak gardinet fra og åbnede vinduet, jeg tænkte hvad sker der? Tror i så ikke, at min kære mand står i underbukser, hængende ud af vindet kl 03.00 for at fotografere. Da der så også var ved at være ”liv”i mig og jeg også”hang”ud af vinduet, ja så må jeg indrømme det var utrolig smukt Solen skinnede ned i det spejlblanke vand samtidig med at isstykkerne flød rundt i vandet. Midnatssol- absolut stilhed- Den oplevelse og følelse kan ikke beskrives med hverken ord eller billeder. Det skal opleves!!

Men gad vide hvad der er blevet tænkt om manden og konen i det blå hus?

Simon og jeg vil nu nyde vores gave et dejligt stykke chokolade sammen med en kop varm cacao og kaffe, holde om hinanden og nyde vores fantastiske udsigt. Selvom Simon ikke har rådighedsvagten har han alligevel forberedt sig på at blive tilkaldt i nat. Kr. Himmelfarts fri imorgen og lønudbetaling idag. Så bliver der drukket lidt ekstra på trods af at en alm øl koster 19 kr og en flaske spiritus til 450 kr.

Men tak til Skødstrup for de mange søde ord og flotte gaver.

 

 

Midnatssolen 700 km nord for polarcirklen er så fantastisk