De første dage

Familien Kloch Skelkjær

 

Fredag den 25. maj

Efter en god og tiltrængt nattesøvn, stod vi fredag morgen op til synet af den sne dækkede ø og kæmpe isbjerge lige udenfor vores hus. Simon og jeg kiggede på hinanden og sagde at , dette syn kan man ikke blive træt af. Jeg har kigget på og beundret disse gigantiske isbjerge og jeg bliver så imponeret gang på gang. I disse dage er havet helt dækket af is.

Udover at vi nød alle de nye og meget positive indtryk, brugte vi dagen på at komme lidt på plads i huset. Huset er et to plans hus med 3 værelser og badeværelse på 1sal og stue, køkken og gang i stue etagen.

Liva besluttede hurtigt hvilket værelse hun skulle have, nemlig det lyserøde værelse, perfekt til pigeværelse og så har det husets bedste udsigt.

Liva har pyntet og pyntet hendes værelse med glimmer klistermærker, plakater af slædehunde og ikke mindst da hun i husets pultekammer fandt en kasse med julekugler, så ja, der er glimmer glammer på pigeværelset.

Niclas og Noah valgte det blå værelse som de deler, det er indrettet med senge, plakater på væggene af slædehunde, isbjerge og vigtigst af alt et kæmpe gamer bord og alt var perfekt.

Her gamer Noah med sin bedste ven, Michael

Jeg fik pakket vores øvrige ting på plads i skabene og så skulle vi i pilersuisoq, som er vores indkøbs muligheder her på øen.

I stedet for vi prøver på at udtale pilersuisoq, så kalder vi det butikken. Butikken er i to plan med tøj og sko på 1sal og madvarre, isenkram , kontorartikler og en lille smule møbler. Det første drengene dog faldt over var det velassorterede udvalg af rifler og ammunition.

Varesortimentet er meget begrænset, men vi blev alligevel overrasket over udvalget af madvarer, man kan næsten få alt. Der er også en fin bagerafdeling, med brød til rimelige penge, næsten som i DK. Vi vælger det friske brød, også pga prisen. En pose af de billige frostrundstykker koster 30 kr.

Det vi bare skal vende os til er at, alt er på frost , selv youghurt, ost, pålæg og æg, ja vi kunne nu ikke lade være med at trække på smilebåndet da vi stødte på æg, der lå på frost og var 20cm lange. Vi har endnu ikke prøvet at købe dem, men prøves det skal det! Gad nok vide hvordan en høne ser ud, som ligger 20 cm lange æg.

I Danmark har vi ofte agurkestave og en peberfrugt på bordet... Det tænker vi dog lidt over her, hvor agurken koster 33 kr og en halv tør peber til 18 kr

Efter indkøb, nød vi resten af dagen med en gå tur på øen samt de helt store kælketure. Man kan næsten kælke overalt i byen, der er bakker overalt og selv på vejene kan man tage sig en god kælketur.

Til aften nød vi igen den storslåede udsigt og en fantastisk solnedgang ude på det store vand fyldt med isbjerge så langt øjet rækker.

Med en sund træthed af alt den friske luft gik vi seng og glædede os til lørdag, hvor vi skulle deltage i "sneens dag" på skolen.

 

Lørdag den 26. april

Så kom dagen vi alle havde glædet os til, siden Niclas og Noah i Danmark blev inviteret-nemlig "sneens dag" på skolen. For hvad er en snedag på en skole i Grønland? vi gik alle 6 til skolen, som iøvrigt ligger lige ved siden af vores hus. Alle mødtes på skolens legeplads og Niclas og noah blev hurtigt omringet, og taget godt imod af deres kommende klasser.

Derefter gik vi i samlet trop til toppen af den store bakke som ligger bag byen. På nær lufthavnen, så er det det højeste punkt på øen, ca. 100 meter over havet.

Så blev der kælket, bygget snehytter og øvet med pisk til hundeslæde.

Nedenfor er et lille billedgalleri. Klik på et billede og det bliver større