Familien Kloch Skelkjær

I vores tid her i Upernavik har jeg haft den store fornøjelse af lære Esras kæreste Najannguq at kende. Så vi snupper af og til de skønneste, hyggeligeste og smukkeste gåture sammen om aftenen. Vi hygger os rigtig meget i hinandens selskab, snakker kulturforskelke, griner og nyder den smukke natur og et par timer i hinandens selskab. Det er simpelthen de skønneste ture jeg har sammen med Upernaviks sødeste pige.

Tak Najannguaq for nogle skønne gå ture, snakke, grin og ikke mindst vores selfies.

Idag fredag skulle vi besøge Najannguaq hjemme ved hendes mor Citta. Citta er hende der har lavet min fantastike vest og Liva og Ingrids skønne skønne sælskindsnederdele.

Men idag skulle vi ikke snakke om sælskind og dog lidt skulle vi nok, jeg var ihvertfald så heldig, at blive spurgt om jeg havde lyst til at prøve Najannguaq Nationaldragt og det ville jeg naturligvis rigtig gerne.

Så vi begav os afsted, spændte på at se nationaldragten og ikke mindst prøve den. Da vi ringede på døren, blev vi modtagt som altid af en utrolig sød Citta.Både Ingrid og Liva, er ved at være helt trygge ved Citta og Ingrid vil gerne sidde på skød ved hende.

Najannguaq og Citta havde nationaldragten klar og jeg blev klædt på, sikke en oplevelse at få sådan en smuk dragt på. Der stod jeg i sælskindsbukser, som nok ikke ligefrem gør bagdelen mindre, lange kamiker som går fra foden til midt på låret, lavet af skind og smukt Grønlansk broderi. Så kom vi til overdelen og hold da op hvor var den smuk, fyldt af Grønlanske perler i mange mange farver. Jeg stod der og kiggede i spejlet, det var simpelthen så stort, at prøve denne smukke dragt. En dragt jeg virkelig havde beundret da vi var til konfirmation. Liva synes bare jeg var såååå smuk og hun er ved at gøre en ønskeseddel klar til julemanden , som skal sendes når vi kommer til Iluiasat.For der står julemandens kæmpe postkasse. Da jeg til aften puttede hende, kiggede hun pludselig meget alvorligt på mig og spurgte, om julemanden virkelig findes, eller og det bare var noget man sagde,mens hun kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne se hun var spændt på mit svar, for hun vidste lige hvad hun skulle ønske sig af julemanden, nemlig en nationaldragt og det var hvad der skulle stå på ønskesedlen. Jeg kiggede på hende og sagde at jeg ihvertfald troede på julemanden. Men jeg vil opfordrer hende til måske at skrive lidt flere ønsker på ønskesedlen, for en national dragt i hendes størrelse koster ca 10.000kr og det er nok ligelidt i overkanten for ”julemanden”og hans familie.

Ja , en nationaldragt er en bekostelig affære og der stod jeg, i en dragt til 30.000kr. Jeg følte mig egentlig godt tilpas i den og følte jeg var rigtig heldig at få denne oplevelse med. Simon stod også og kiggede og hans blik var helt beundrende, hvorefter han sagde, ja var vi ikke gift, så måtte du gerne have haft sådan en på til vores bryllup.

En stor og speciel oplevelse at stå der i en Grønlansk nationaldragt.

Tak til citta og ikke mindst Najannguaq fordi jeg måtte prøve hendes flotte dragt.