Familien Kloch Skelkjær

Lørdag den 12. juli var Liva, Noah, Niclas og Simon med Esra, Najannguaq og Rico ude at sejle i Esras speedbåd, og som Liva siger, så skal de både sejle stærkt og fiske.

Morfar, Ingrid og jeg var også inviteret med, men morfar fortrækker at blive på fast land. Så vi fik fulgte de sejlene på havnen, hvor vi fik vinket på gensyn og ønskede dem en god tur. Da Morfar, Ingrid og jeg ikke kunne se båden mere, gik vi en tur ud og kiggede på de imponerende isbjerge. Efter lang tids kiggen på den enestående natur, gik morfar, Ingrid og jeg hjem til det lille blå hus og ventede på at Liva, Noah, Niclas og Simon skulle vende hjem fra deres sejltur. Vi glædede os sådan til at høre om deres oplevelser.

NOAH SKRIVER OM TUREN:

En mega god sejltur i Esras speedbåd

Så gik vi ned til havnen så skulle ned til en lille gummibåd. Simon og Esra skulle først da de var kommet der over var der ikke mere bateri så de kom tilbage så skulle Esra køre ud efter en bateri til båden. Så da han kom så skulle de begge til ud i båden igen så kom simon tilbage og hænted mig Rico, Niclas og mig så kom vi ombord. Så sejlede simon tilbage og hentede naniarq og Liva. Mor, Ingrid og morfar kunne ikke komme med. Så sejled vi med 260 heste moter. moterend lød mega godt. Så kom vi ud fra havnen så sejled vi mega stærkt så kom vi hen til et sted vi kunne fiske. jeg prøvede først, jeg fangede 2 på en gang der var nemlig 10 kroge på en. Så tog Ezra sin rifel og spurgte om mig og Niclas ville prøvat skyde efter isbjerg. vi skød efter små isbjerge langt væk fra. jeg kunne ikke ramme. Niclas kunne. så skød jeg efter et stort der faldt en hel masse is af, det var mega sjovt. Vi fangede tilsidst en mega stor fisk til 5 6 kg. liva fanged en mega lille fisk, Liva blev stolt. Så skulle vi til at hjem ad. mig og Niclas lagde foran med intet at holde ved, vi kunne næsten ikke få luft fordi vi sejlede så stærkt.

NICLAS SKRIVER:

Det var lørdag, vi skulle ud at sejle i speedbåd mig Liva, Noah og far. Fars kollega (Esra) havde inviteret os med.

Båden lagde et stykke fra molen så vi skulle sejle i en lille gummibåd der ud, men Esra havde glemt at slukke radio og navigation en uge før så han skulle tilbage til butikken og hente et bil batteri, det varede ca. et kvarter. så kunne vi komme af sted. Os børn tog alle rednings veste på og satte os rundt omkring i Speed båden. Esra startede langsomt ud, men da vi kom ud af havnen gav han fuld skrue med den 260 heste morter. Det var vildt sjovt men det var virkelig koldt derude, også selvom vi havde vinter jakker, overtræks bukser, hue og vanter.

Da vi kom til et godt sted, begyndte vi med at fiske, det var vildt sjovt. Vi fangede 6 fisk, Esras kæreste fangede den største, den var kulunorm. Da vi skulle hjem fik jeg lov til at ligge foran på båden, det var ekstremt koldt. så jeg kravlede ned og Noah kravlede op. Da vi næsten var inde i havnen så vi Haldora og Mathias komme ud af havnen.

Vi takkede Esra mange gange for denne tur.

Jubii... så hørte vi dem ved døren og de kom pavestolte slæbende ind med de største torsk! Sikke nogle fisk, det var helt vildt... så mens vi beundrede deres fangst, fortalte og fortalte de om en helt fantastik sejltur med mange skønne oplevelser med at sejle, fange fisk, isbjerge og ikke mindst så fik Noah og Niclas lov at kigge på Esras riffel.

Jeg kunne både høre og ikke mindst se på dem alle fire, at det havde været på en skøn og oplevelsesrig tur, deres kropsprog strålede og de fortalte og fortalte.

Men de havde jo 5 torsk, der lå der i poserne og ventede på at blive rengjort, så nu var det bare at smøge ærmerne op og få renset fiskene, så vi kunne få torsk til aftensmad, mums.

Jeg blev helt varm indeni, for det er jo bare så dejligt når man oplever hvilken glæde og taknemmelighed de udviser over sådan en oplevelse, det går lige i morhjertet!