Familien Kloch Skelkjær
Her Kr. Himmelfarts weekenden har jeg rådighedsvagten.
Det gav et enkelt udkald fredag aften ved 22 tiden. Det var en kvinde som i beruset tilstand ville sejle hjem til en nærliggende bygd.. Det mås man ikke, og det kan jo også være farligt.
Reservebetjenten Nicky blev hentet og vi kørte til havnen. Isen er brudt meget op, og det der ligger tilbage er store isflager, som dog er ret usikre at gå på. Båden lå ca. 50 meter fra havnekanten, så der skulle lige springes lidt fra isflage til isflage for at komme ud til hende. Hun blev talt op, og sendt op i byen til nogle pårørende. Så jeg var hjemme igen en lille time senere.
Lørdag
Vi kørte alle en tur i patruljevognen. Om end byen ikke er stor, så er vejene i øjeblikket ret våde pga. smeltevand, og meget ujævne der hvor isen ikke er væk. Så vi besluttede os at køre op ad et par af de veje vi ikke har været endnu. Vi kom til kirkegården som ligger på sydsiden af øen. Det er en meget speciel oplevelse her så langt nord på. Da Upernavik er én stor klippe kan man ikke grave ned.. Så må kisterne jo placeres oven på jorden.
Her kan i se et par gravsteder som ikke er ret gamle
Ja - Det er kisterne som man kan se under stenene. Den første tid efter begravelsen er man graven blot dækket med sten og en masse blomster (langtidsholdbare!!)
Efter en tid så støbes en betonkasse rundt om kisten, og der sættes et trækors.
Her om vinteren kan det være svært at holde graven, så rundt omkring på kirkegården ses flere gravsteder som er ryddede, mens andre er dækket med 2 meter sne.
Jeg ved ikke om det er lettest for sjælen at komme op gennem 3 meter jord eller gennem et betonlåg. Og det må jo så være et af livets ubesvarede spørgsmål.
Hjemme igen blev det til en Liva/far selfie på terassen. Lidt tegninger til vennerne, karsesåning (tak til Skødstrup), og så Niclas med aftensmaden
Vi havde dog lidt travlt for Haldora havde skrevet til os, at der var fodbold på havnen kl. 1900
Så vi lod opvasken stå og kørte i politibilen til havnen.
Som Trine tidligere har beskrevet. Så er det fantastisk at opleve, hvordan man kan hygge sig og bare være sammen uden at det skal planlægges i god tid. Man kommer som man er, og alle kan være med.
Et par træpaller blev stillet op som mål- og så var det bare at hoppe ind på ét af holdene.
Store som små er med- og det bliver leet og grinet hele tiden. Der var nok 70 år imellem yngste og ældste spiller.
Der er tilskuere på sidelinien, og flere børn løber rundt og leger på havnen. Der er dukkevogne, cykler og krig.
Vi 3 drenge tog et slag fodbold. Rigtig hyggeligt.
Øverst i billedet kan man se landingsbanen. Det er mere end 100 meter højere end havneniveau.