Familien Kloch Skelkjær

Simon havde i denne weekend rådighedsvagten og havde været kaldt afsted mange gange i løbet af natten. Hans vagttelefon havde ringet siden kl 0330 og han var kommet hjem kl. 0830. Vi nærmede os middag, lille Ingrid skulle sove til middag og Niclas og Noah skypede og spillede computer med fætter August.

Simon trængte til at hvile sig efter en hård nat. Så jeg spurgte om Liva ikke ville med på store pigetur, bare hende og jeg. Hun kiggede på mig og jeg kunne bare se glæden i hendes øjne, hun sprang mig om halsen og sagde jaaaa.... bare os to, understregede hun? Ja, bare os to sagde jeg.

Inden vi gik, fik vi puttet både Ingrid og Simon og Niclas og Noah var fuldt beskæftigede på værelset med fætter August på skype.

Så tog Liva og jeg hinanden i hånden og gik ud i de blå. Solen skinnede og det var lige vejr til en stor pige hygge tur. Jeg spurgte Liva hvor hun gerne ville vi gik hen, og hun var ikke i tvivl - vi skulle på havnen. Liva elsker også at komme på havnen, der er altid en dejlig atmosfære og en masse aktivitet.

Vi nærmede os havnen, hvor vi pludselig fik øje på at nogen var ved at trække en kæmpe sæl op på klipperne. Der måtte vi over og kigge, selvom vi har set sæler og partering af dem mange gange nu, men det er altid spænende at opleve igen. Vi spurgte om vi måtte kigge på og det var vi velkommen til. Vi placerede os på stenen og sad der side om side og så hvordan de skar sælen op, tarmene væltede ud, poterne blev skået af og kødet blev skåret fri og lagt i poser. Det var skønt at sidde der på klippen sammen, nyde hinandens selskab, solen, vandet, udsigten til isbjegene og sælen der lå der for fødderne af os.

De blev færdige med sælen og vi gik videre, men hvor turen skulle gå hen måtte Liva bestemme. Vi skulle på legepladsen. Så vi gik på legepladsen, klatrede, gyngede, plukkede fjeldsyre og jeg blev placeret i legetånet. En skøn leg, vi hyggede os simpelthen sååååå meget. Det var virkelig en eftermiddag med min elskede Liva fuld af masse kvalitetstid. Efter 3 timer var det hvis ved at være tid til at vende næsen hjem til det lille blå hus. Da vi kom tilbage var Simon og Ingrid lige stået op.Nic og No havde lige afsluttet deres spillen. Liva var bare så tilpas da vi trådte ind ad døren og fortalte og fortalte og hun mente helt bestemt at vi skulle på store pige tur igen imorg

Idag fik jeg i gave af min elskede mand, den skønneste, flotte, lækreste og unikke sælskindsvest. Han havde bestilt den her i Upernavik ved en dame ved navn Citta Mætæussen, hun syr sælskindstøj og havde nu kreeret denne skønne vest til mig, sikke et håndarbejde. Der er simpelthen kræset for hver detalje på den, den er så skøn og jeg er så glad for den og den vil bare minde mig på vores skønne tid her i Upernavik.

Simon mente jeg skulle have den som minde om vores fantastike eventyr her i Grønland. Jeg takker af hele mit hjerte for denne skønne vest og hans store betænksomhed. Ikke mindst fordi han gjorde det muligt for os alle at få denne oplevelse for livet, en familieoplevelse der har givet os så mange fantastiske, imponerende og enestående oplevelser vi vil huske resten af livet.

I dag kom vi i butikken på det rigtige tidspunkt, for de havde lige modtaget varer fra fragtskibet. Til stor glæde var der idag masser af frugt med. For første gang i vores 5 måneder her, har vi aldrig set så meget friskt frugt. Idag kunne vi nemlig både vælge mellen æbler, pære, bananer, appelsiner og vandmelon. Niclas, Noah, Liva, Simon og jeg stod allerede med vores munde der løb i vand og lille Ingrid sag i bæreselen og sagde Tak Tak tak... nok ikke fordi hun så frugten men fordi hun lige har lært at sige tak, hej og ønnnn ønnnn.

Nå, men vi fandt en pose og så fylde vi dejligt frisk frugt i, mums vi glæde os til et lækkert frugtfad og som Niclas ville sige, det er næsten og også kun næsten ligesom Helenes frugtfad. For der er ikke nogen der kan lave et så lækkert frugtfad som Helene.