Men den lille måned i skolen i Upernaik, har virkelig givet dem erfaringer i kulturforskelle. Jeg glemmer ikke første dag, hvor de kom hjem fra skole. De kom hjem og så helt chokeret ud i ansigtet og sagde mor ved du hvad... og så fortalte de om deres oplevelser. Noget der blev nævnt flere gange fra dem begge var den enorme larm der var i klasserne, mens undervisningen skulle finde sted, børn der kravlede under bordene, gemte sig bag gardinet, sad med mobiltelefoner eller svarede læreren igen.

Disse erfaringer var daglige beretninger, når de kom fra skole og så kunne vi se på deres bøger, at det faglige niveau var meget lavt og at i mange af timerne var der ofte vikar, eller hvor de evt. skulle farvelægge kopi ark. Der var også flere lektioner hvor de havde noget som her kaldes lokalevalg. det vil sige at eleverne kan vælge om de vil spille spil, side med deres telefoner eller tegne.

Niclas var heldig at have en dansk lærer, som sørgede for at han fik bøger og hjælp på hans niveau. Men det var ikke let for hende at være nærværende overfor ham, da som hun fortalte Niclas, så kunne hendes hjælp gøre, at Niclas ville få det svært. For hvis de grønlandske elever oplevede, at hun smilede eller hjalp ham for meget, så ville de blive hårde ved ham både fysisk og psykisk. Så det var en svær balance gang for hende både at undervise Niclas samtidig med hun skulle ”passe på”ham!

Simon snakkede en dag med Niclas lærer, som fortalte ham hvilken kultur der var blandet børnene. At de er utrolig hårde ved hinanden og viser et barn et lille svaghedstegn, bliver det brugt mod barnet både fysisk og psykisk, vel som vi vil sige et Danmark rigtig grov mobning!

Dette nåede hverken Niclas eller Noah heldigvis ikke at opleve på egen krop, men så det dagligt finde sted i skolen og de var som de oplevde det, helt chokeret over at disse børn slet ikke fik hjælp af de voksne!

Simon og jeg kiggede på hinanden og var ikke et sekund i tvivl om, at det nu var tid til at stoppe med at gå i skole her mens ”legen”var god.

Men skal vi vende det til noget positivt, så har Noah og Niclas fået nogle erfaringer med i ”rygsækken”både gode og dårlige. Disse tror vi på de vil kunne drage nytte af, hvis ikke nu så senere i livet og ikke mindst har de fået lærrerige oplevelser og erfaringer om kulturforskelle.

Nå men for at vende tilbage til det jeg egentlig var ved at skrive om, nemlig temperaturen og Noah og Niclas skoletid hjerhjemme idag.

Da vi nåede middag, var temperatuen på måske 15 grader, og det var som om vejret og solen kaldte på os derude.

Det kunne hverken Liva, Ingrid, Noah, Niclas eller jeg modstå, så det var på med tøjet og ud i det gode vejr, nå nej, vi behøvede ingen overtøj...skønt.

Med Ingrid i barnevognen, satte vi kursen mod kongepladsen. De er torveit i byen og er samlingsstedet for øens beboer hvor der er opstillede bord og bænke, en pølsevogn og så ligger det lige ved siden af en lille legeplads og brættet, hvor de idag solgte kæmpe store hellefisk.

Der er sådan en dejlig stemning på torvet med afslappede folk, der bare alle har god tid, for det de ikke når idag det når de måske imorgen!

Legende børn på legepladsen og så brættet som jeg synes er så hyggeligt, jeg elsker bare det sted, atmosfæren med fiskerne der står med deres fangst, overraskelsen i hvad de mon sælger idag og så lige glimtet at dyr vi ikke er vant til at se.

Men idag satte vi os på bænken ved torvet, spiste frokost og Simon stødte til i sin frokost pause, så hyggeligt og børnene nød det så meget.

Simon kørte tilbage til arbejdet, vi andre legede lidt på legepladsen og fortsatte derefter en tur ned på havnen.

Men hvad var det der foregik på havnen? Vi kunne på afstand betragte en masse små joller i vandet der lå og ventede på at komme ind til havne kajen.

Da vi kom tættere på, kunne vi se at der holdt en kran som sænkede kæmpe kar ned til bådene, hvorefter fiskerne fyldte dem med hellefisk, kæmpe hellefisk og de blev bare ved og ved.

Vi havde været så heldig at have første parket, så vi kunne følge med i det hele fra havne kajen.

Det var bare så spændende at vi alle næsten lå på maven for at komme så tæt på som muligt og kigge på hvad de læssede i kasserne.

Der kom en yngre fisker og stod ved siden af os... på det tidspunkt vidste vi ikke, hvad det var for nogle fisk de nærmest skovlede i de kæmpe kar.

Så jeg spurgte ham, hvad det var for nogle fisk... han kiggede venligt på mig og sagde, det er fisk.

Øhh, ja tænkte jeg, jeg ved og kan godt se det er fisk.

Så jeg spurgte igen og fik det samme svar, mens han smilede.. tror han enten tænkte sådan en turist eller blondine?

Jeg prøvede igen: Det er fisk, men hvilken slags fisk? Åh, hvilken slags fisk? Ja, svarede jeg og smilede for jeg følgte mig efterhånden lidt små dum.

Men så forstod vi pludselig hinanden

og han fortalte det var hellefisk.

Ved ikke om han fik lidt ondt af den uvidende turist/blondine eller af børnene der har en mor der ikke kan se det er fisk, altså hellefisk.

Men i hvert fald spurgte han om vi ville have en, åh ja tak sagde jeg det vil vi da rigtig gerne.

Så var problemet blot en pose, som jeg selvføgelig ikke havde med, men mens han ledte i båden efter en pose, var jeg og børnene nærmest klar til at bære fisken, altså hellefisken hjem med de bare næver, for med hjem det skulle den, for vi havde aldrig set sååå stor en fisk.

Men den søde fisker fandt posen og så gik det hjemad i fuld solskin, højt humør som om vi selv havde fanget fisken.

Så her til aften, fik vi godt nok ikke hellefisken til aftensmad, for den skal vi lige have gjort rent.

Men vi spiste for første gang på vores skønne teresse i fuld solskin med udsigt ud over det spejlblanke vand med isbjerge drivende forbi. En skøn måde at sidde med sin dejlige familie på og nyde aftensmaden.

Efter maden stod den på projekt rensning af fisk, både Nic, No og Liva var meget optaget af det og hjalp interesseret. Så nu er hellefisken lavet til fiskefars og venter på at blive spist som fiskefrikadeller.

Her til aften kiggede jeg igen på termometert , wow 26grader i solen, så i skrivende stund sidder jeg kl 23 og srkiver for åben vindue, vidunderligt.

En skøn skøn dag med mine 4 guldklumper er ved at være omme, men imorgen venter der endnu en spændende dag.