Grillhygge og brev til Liva

Familien Kloch Skelkjær

 

Grillhygge ved Esra, Najannguaq og Rico

Mandag var der sommer her i Upernavik, solen stod højt på en skyfri himmel og temperaturen var på de 12-15grader, som føles som 20 grader i Danmark.

Det var virkelig vejr til udehygge, så det passede så perfekt at vi var inviteret til grilhygge ved Esra, Najannguaq og Rico.

Så da Simon kom hjem fra arbejde tog ved afsted til Telebakken, hvor de bor. Niclas, Noah, Liva og Rico, hyggede i hinandens selskab og legede og legede.

Ingrid sad på min arm og sugede til sig af alle indtrykkene der mødte hende, solens varme og ikke mindst opleve ilden eller rettere flammerne fra grillen, som de to grilmestre Esra og Simon hyggede sig med... tænkte på et tidspunkt at det ikke var pølser vi skulle grille, for jeg syntes mere det lignede de var ved at flambere noget? I hvert fald mindede jeg lige børnene, om at de nok lige skulle holde sig lidt på afstand fra de to kokkes grill/flambering.

Det endte godt nok ud med lækre grillede bøffer, pølser og brød....ja vi fik kort sagt alt hvad der høre sig til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brev fra børnehaven

Liva strålede da Simon gav hende kuverten, for der var noget genkendeligt på den, nemlig børnehavens logo. Vi kunne se at Liva med det samme vidste hvem det var fra, og hun åbnede hurtigt og spændt konvolutten.

Det var et dejligt brev med fra græshopperne, som ”Liva’s”stue hedder. En dejlig fortælling om hvad de laver samt at de synes det var spændende at Liva havde set hvaler.

 

 

 

 

Men det bedste af det hele var de personlige hilsner fra Liva bedste venner. Da jeg læste dem, kunne man se de rørte hende på en dejlig måde, der fik hende til at smile, men også savne. Men at savne er jo ikke dårligt, det betyder jo blot, at Liva lærer følelsen at kende, og at de dejlige venner betyder meget for hende.

Så kom vi til alle de skønne fotos der var sendt med, vi kiggede og snakkede om dem i fællesskab. Resten af dagen blev de studeret og kigget på igen og igen. Nu har de plads på Livas værelse, hvor de hænger på væggen, for det er jo bare sknøt at have vennerne”tæt”på!

Tusind tak til alle græshopperne og Dorthe , det var rigtig sødt af jer.

 

Så vaskes der politibil...

Tirsdag formiddag gik Niclas,Noah, Liva,Ingrid og jeg ned til Simon på politistationen. Vi ville ned og give en hjælpende hånd med at vaske politibilen. Vand og en højtryksrenser er jo rigtigt drenge legetøj, for både store og små!

Så mens Liva sæbede bilen ind, viste simon Niclas og Noah hvordan de skulle spule med højtryksrenseren. Som vi jo alle ved, så er der noget med mænd og deres gasbrændere, men jeg kan bestemt også konkludere, at der er noget med mænd og højtryksrensere, for det var som om Simon holdte rigtigt godt fast i den og lige skulle vise Nic og No det igen og igen.

 

 

 

 

Da de endelig fik højtryksrenseren lusket fra Simon, blev der spulet og spulet.

Ingrid sad i barnevognen og var lige ved at ”falde”ud over kanten, da hun simpelhen skulle følge med i det hele og synes det var enormt spændende, med lyden fra vandet der plaskede mod bilen og jorden og de små vandpartikler der fløj gennem luften og ramte ansigtet.

Vi endte ud med hygge i solskin, vandpjask og ikke mindst en ren politibil!

Så var det tid til en tur på legepladsen, som ligger lige over for politistationen! Og her var der søskende hygge, hjælpsomhed og omsorg for hinanden.

Der blev gynget på alle niveauer, Niclas og Noah i dyst om hvem der kunne gynge højest, så skulle Liva gynge og demonstrere for Ingrid hvordan man gør med kroppen og benene. Ingrid og jeg tog i fælleskab en lille gyngetur og sikke vi smilede begge tog, Ingrid fordi det kildede i maven, og jeg fordi det bare var så skønt at se hende nyde det, og at hendes øjne bare strålede som en lille sol.

En vippetur blev det også til for os alle. No, Nic og Liva vippede forsigtigt Ingrid frem og tilbage. Hun fangede hurtigt hvor hun skulle holde fast og de nød alle fire fælleskabet med hinanden, mens jeg bare stod og følte mig så heldig over vores fire skønne børn.

Brev og billede fra Skødstrup

 

Tak for det dejlige billede fætter August, kusine Lærke og fætter Alfred. Det hænger i stuen hvor vi kan kigge på jer hele tiden, for vi savner jer og når billede er på vægen her i Grønland, er det som om i er lidt hos os, og det får os til at smile og tænke på alle de gode stunder vi har med jer.

Ja, i ved det jo nok allerede, men der fik i altså tante til at græde. Men det var ”savne/glædes”tåre. Kusine Liva og fætter Nic og No har kigget og kigget på billedet, for de savner jeg HELT vildt meget, og snakker meget om alt det i skal lave sammen når vi kommer hjem. August du skal med til net party og sove hos os sammen med din mor, far og lillebror Alfred, det glæder vi os alle rigtig meget til.

Og Lærke - Liva snakker og snakker om at i skal på Ålkærvej, og om alt det i skal lave, tja, så kunne det godt være farmor skal sætte et par uger af til jeres besøg. Men ihvertfald så har Liva store planer med sin savnede kusine og glæder sig HELT vildt meget!

Mon ikke også Ingrid og fætter Alfred glæder sig til at kigge lidt på hinanden, sutte på legetøj og snakke sammen, hvor kun de forstår hvad der bliver sagt.

Faster det søde kort, py ha... det var bare så sødt, og der er bare ikke andre end dig der kan sige tingene så bekræftende til mig. De går lige ind under huden på mig, på en rigtig dejlig måde, men også på en måde så jeg bare får våde øjne. Men hvor smilene samtidig sidder på mine læber... Tusind tusind tak og jeg kan kun sige i lige måde, der er et KÆMPE SAVN. Nu hvor vi er her på Grønland og ikke lige kan tale/sms, kan jeg bare mærke, hvor meget jeg savner og hvor stor en forskel i hverdagen din omsorg betyder for mig.. Tak fordi du præcis er den du er, og fordi jeg bare altid kan være den Trine jeg er!