Familien Kloch Skelkjær
Ingrid, Liva og Trine besøger Upernavik vuggestue
Idag Tirsdag havde Ingrid, Liva og jeg været så heldige, at få lov at besøge vuggestuen, hvor også Esras kæreste Najannguaq Arbejder. Liva og jeg var meget spændte på besøget, for hvordan er en vuggestue i Grønland? Kl 9.15 gik Liva, Ingrid og jeg glade afsted mod vuggestuen. På vej derop talte Liva og jeg om, hvor mange børn der var, var gamle de var m.m lille Ingrid sad med at stort smil og snakkede med i barnevognen...
Da vi kom frem til vuggestuen fik vi parkeret Ingrids karet, og jeg fik taget et billede af mine to dejlige piger uden for vuggestuen. Derefter gik vi ned af trappen og åbnede døren til en rigtig pæn og indbydende vuggestue. I indgangen stod der en kurv med overtrækssko og der hang en opslagstavle med informationer. Det var pænt og hyggeligt indrettet, og allerede her følgte man sig velkommen og at der er rart at være. Vi åbnede den næste dør, og her blev vi modtaget af souschefen, der bød os velkommen på Dansk. Hun viste os rundt og var meget imødekommende overfor alle mine spørgsmål. Hun var også interesseret i at høre lidt om institutionerne i Danmark, da hun og hendes familie overvejer at flytte her til .
Vi blev vidst rundt på de to vuggestue grupper, som hver var normeret til 10 børn og 3 voksne på hver stue. På hver stue er de 1 pædagog og 2 medhjælpere. De to pædagoer er leder og souschef. Der er mangel på pædagoger i Grønland og derfor er der meget uuddannet personale i instutionerne fortalte hun.
Ellers synes jeg vuggestuen, lignede meget en dansk vuggestue i indretning, der var bad værelset med puslebord, håndvask og små ikke trylle toileter. Og lige her, kunne jeg ikke lade være med at tænke på når vi i vuggestuen i Danmark har haft selvstændige små poder på ”besøg” på badeværelset og hvor der i et split sekund, er blevet undersøgt hvad et toilet er... tja, her i upernavik skal døren i hverfald ikke stå åben for små nysgerrige sjæle uden en voksen er med, for her er ikke trylle toileter, men istedet en pose.
Men fint var det indrettet med små farverige skamler foran toiletterne og hyggelige dekorationer malet på væggene.
Stuen var indrettet med spiseplads og en stor sofa, samt en reol med legetøj, men ikke legetøj i samme mængder som i danske institutioner. Væggene var udsmykket med lidt af børnenes malerier og så var der en masse laminerede sange med tekst og billeder rundt på væggene.
Noget jeg specielt lagde mærke til var, at der på vægen over sofaen var malet 5 ure, hvor viserne var malet på tidspunktet 7..30 på det første ure, hvor der ovenover sad et foto af et barn der blev modtaget i vuggesten. Derefter var der et ur og et foto der vidste Kl 8.45 som understregede at man ikke måtte komme senere. Det næste ur vidste Kl 9.00 og der var et foto af hvor der holdes samling. Sådan fortsat det kl 9.15 spises der frugt og kl 11 spises der frokost og sådan fortsatte det med ure og foto på væggen helt til lukketid kl 17.00
I hver vuggestue gruppe var der en stor hems, hvor børnene sov til middag. Jeg spurgte med det samme om de ikke sover ude? Det gør de ikke, da det er så få måneder her, at temperaturen ”tillader” det.
I de ene vuggestue gruppe hang læreplanerne på væggen og jeg fik spurgt lidt ind til hvordan de arbejder med dem. Jeg kiggede meget på dem, men alt stod på Grønlandsk og sous chefens dansk rakte ikke til at vi kunne få en dybere snak om det. Men jeg fandt ud af, at de dokumenterer skriftligt og sender til Nuuk kommune.
Vi kom ud i børnenes garderobe, som er fuldstændig magen til en garderobe i en dansk institution, hvor hvert barn har en garderobe med plads til overtøj og en kasse til skiftetøj.
Men en ting de ikke havde og som jeg slet ikke kan forstå de kan undvære, er en legeplads! En legeplads til leg og udvikling. Souschefen fortalte, at de lige havde fået godkendt området udenfor til en, men hun vidste ikke hvornår det blev en realitet. Så børnenes hverdag i vuggestuen foregår meget indenfor, men klapvognen bruger de til ture indimellem og venter i længsel på en legeplads.
Det var et skønt og spændende besøg i Upernavik vuggestue, som alle vi tre piger nød rigtig meget. Liva underholdte omsorgsfuld som hun er de små,, Ingrid kravlede nysgerrigt rundt med et stort smil og jeg sugede til mig og prøvede at danne mig et indblik i, hvordan en Grønlandsk vuggestue er.
Tak til Upernavik vuggestue for en dejlig formiddag med mange positive oplevelse.