Familien Kloch Skelkjær
Tur til kirkegården
Onsdag den 25. juni mens Simon var på arbejdet gik vi en tur i det dejlige vejr, temperaturen var steget til 12 grader og solen stod højt på himlen.
Idag ville vi vise farmor og farfar kirkegården her i Upernavik og den måde folk er begravet på. Når man går ind på kirkegården som ligger i udkanten af øen, højt oppe, med den smukkeste udsigt over vandet, bliver man mødt af mange mange hvide kors, som for mig minder lidt om en en kirkegård fra krigen.
I Upernavik bliver de døde ikke begravet ved at sænke kisten i jorden. Det er ikke muligt at grave her, da øen er én stor klippe, så i stedet stiller man den afdødes kiste på jorden og støber den ind i en kasse af cement.
Disse cemtkasser er graven, hvor korset står for enden med navn og dato. Enkelte grave har gravsten, som vi kender fra Danmark, men det er kun få.
Alle gravene er pyntet med kunstige blomster, der er stukket med i hønsetråd der ligger ovenpå cement kassen. Der er så mange blomster på hver grav, der ligger som et tæppe, hen over den afdødes kiste.
At besøge en kirkegård der er så anderledes end vi er vant til fra Danmark, er en stærk følelse, lidt skræmmende men samtidigt spændende, og der har rejst sig en masse lærerige spørgsmål fra Liva, Noah og Niclas.
Men besøget på kirkegården med farmor og farfar har også givet anledning til at tale om døden, set hvordan man i et andet land og kultur begraver sine kære.
På besøg i husflidshuset
Så var tiden kommet til at vise farmor husflidshuset, hvor der bliver fremstillet de smukkeste, unikke smykker og små statuer lavet i forskellige materialer, såsom narhvalstand, hvalros, moskus, isbjørn og sæl m.m.
Smykkerne og statuerne bliver fremstillet i hånden af dygtige grønlanske mænd, blandt andet Knud.
Noah, Niclas,Liva, Ingrid og jeg har tidliger besøgt husflidshuset og Knud,hvor børnene købte farsdags gave til Simon.
Knud havde fremstillet en unik farsdags gave til Simon, som han skulle have som minde fra vores ophold her i Grønland. Han havde lavet en nøglering formet som Grønland. Den smukke nøglering er lavet af moskus og er blevet filet og poleret, så det nu har den smukkeste lyse farve og glatte overflade.
Vi gik med farmor derned og hun så det flotte håndværk, der bliver udført fra et stykke horn til det ender som unikke smykker der fremstilles og sælges.
Farmor kiggede på alle de flotte ting og jeg kunne se det var svært at vælge mellem alle de fine og specielle ting.
Men det endte med, at farmor købte et par øreringe udformet som en ulu, lavet i moskus. En ulu er det arbejdsredskab, der bruges når de gaver skind, fra sæler, isbjørne og moskus. De var utrolig smukke og lige noget for farmor.
Farmor købte også en lille statue (Tupilak) af en anden husflid mand, der også arbejder i værkstedet. En meget speciel, unik, smuk og meget fantasifuld statue udført i rensdyr gevir. Liva mente også vi skulle købe en, men jeg bestemte at det måtte blive en anden dag. Da hun ud af de 20 unikke figuer valgte den som husflid manden kaldte for big man, ikke fordi han var høj, stor eller rund..men fordi han var, ja hvordan skal jeg beskrive det? - Veludrustet.
Tror vi selv skal vælge en anden figur for med to drenge No og Nic i alderen 10 år og snart 12 år så tænkes der og ses der lidt anderledes på big man end det Liva lige ser. Så tror vi skal vælge en anden der vil minde os om Grønland og ikke om ???
Nå, men farmor valgte to unike ting, lavet og købt her i Upernavik, som vil minde hende og farfar om deres oplevelser her i Grønland.
På vej hjem fra kirkegården, havde vi aftalt at vi skulle spise frokost på kongepladsen, hvor der er bord og bænke samt en pølsevogn.
Vi skulle gå lidt inden vi nåede kongepladen og undervejs kom vi forbi en slædehund der havde fået hvalpe. Vi brugte lang tid på at stå og beundre de små søde skabninger, og specielt Noah arbejdet intens på at lokke en lille hvalp hen til ham. Noah store ønske er at vi skal have en lille hvalp med hjem til Danmark, nu hvor vi jo har mistet gode gamle Viktor.
Nå, men langt om længe fik vi løsrevet os fra de søde hvalpe og satte kursen mod kongepladsen, hvor vi fandt et bord og bestilte pølser.
Pludselig kom Simon kørende i politibilen og ville spise frokost med os... det var så hyggeligt at sidde der alle sammen, spise pølser og nyde det gode vejr.
