Lækker moskusmiddag og bingobanko

Familien Kloch Skelkjær

 

 

 

Moskus hos Esra, Najannguaq og Rico

 

Idag var vi inviteret på moskus bøffer ved Esra, Najannguaq og Rico. Vi glædede os meget til både at være sammen med dem, men også til at smage moskus. De moskus bøffer vi skulle spise, var nemlig fra en moskus de selv havde skudt. Her i Upernavik må man ikke bare skyde de moskusokser man vil, der bliver hvert år en kvote på et antal der må skydes. Der trækkes der lod mellem øens beboere. I år var det Esras mor der var en af de heldige der blev udtrukket til at måtte gå på moskusjagt. Så Esra, Najannguaq, Rico og Esras familie sejlede afsted på moskus jagt og var afsted i 3 dage i naturen, hvorefter de vendt hjem med en moskus okse. En moskusokse vi idag skulle spise lidt af.

Kl.18.30 var vi inviteret til middag og vi gik alle glade afsted, for det er altid rigtig hyggeligt at være sammen med Esra, Najannguaq og Rico.

Så kom moskusen! Esra kom med et fad med de største bøffer, det så så lækkert ud og mums det smagte godt. Simon og jeg var helt vilde med det og det havde vi bestemt også nogle guldklummer der var. Niclas og Noah spiste og spiste. Liva spiste også stolt moskus, men mest for at kunne sige hun også havde smagt det, tror jeg. Vores lille Ingrid spiser bare alt med stor velbehag og det gjorde hun også med aftenens menu. Mens vi spiste gik snakken, og både børn og voksne hyggede sig.

Tak for en dejlig aften Esra, Najannguaq Og Rico.

Vi glæder os nu endnu mere til at tilberede det stykke moskus vi har i fryseren.

Men moskus kan bruges til andet end at spise...”Vores” husflidmand, Knud har nemlig lavet de skønneste håndlavede nøgleringe og smykker til os ud af moskus. Mange af Livas veninder og hendes kusine Lærke, Liv og Gro og fætter William i Danmark har fået en lille hilsen lavet af Moskus. Det er også blevet til både smykker til Liva, Ingrid og jeg, samt nøgleringe til Noah, Niclas og Simon formet, slebet og udskåret så de viser omridset af Grønland. Det er bare så flot håndværk og fortjerner lige et par billeder her.

 

 

 

Bingo, bingo, bingoooooo

Vi havde hver uge om torsdagen set en mand sidde i butikken som solgte bingo plader. Vi vidste egentlig ikke hvad det var for en slags bingo og hvor den blev spillet. Men en ting vi kunne se var, at der var rigtig mange der købte plader i hver uge. Og lige præcis idag torsdag, var der ekstra stor forespørsel på bingo pladerne i butikken.

Da vi havde handlet og gik ud af butikken, mødte vi Esra, Najannguaq og Rico. De var på vej ind og købe plader til Bingo, for der var den helt store gevinst på spil, nemlig 15.000kr. Så nu forstod jeg så alle de folk der netop idag skulle købe plader.

Vi havde egentlig forladt butikken, meeennnnn... jo selvføgelig skulle vi spille bingo. Så vi skynde os ind i butikken igen for vi skulle købe bingo plader til aftenes store gevinst. Vi snakkede med ”bingo manden”som fortalte os at bingoen foregik over radioen. Så det vi skulle gøre var, at tænde for radio Upernavik og købe en masse bingoplader og så ville han guide os på dansk i radioen.

 

 

 

En meget flink ”bingomand”, tænk at oversætte programmet for os. Vi købte 4 hæfter med hver 5 plader, og så var det ellers om at komme hjem og tænde for radio Upernavik.

Kl 18.00 begyndte det, og vi sad alle klar med vores plader og kuglepen. Niclas og Noah gik sådan op i det og havde nærmest allerede planer med de 15.000kr.

Så lød der musik i radioen, bingo , bingo , bingo.... jo jo så var der gang i de små træhuse rundt på øen. Vi kunne høre lyden af posen der blev rystet og talene blev råbt op. Om man snakker grønlansk eller dansk, så benævner man tallene næsten ens og var let at forstå, så det var let at følge med. ”Bingomanden”hjalp os på dansk når vi skulle skifte plade, og oplyste os det nummer vi skulle ringe på når/hvis vi fik bingo. Vi spillede og spillede, vi hyggede os, grinede og havde næsten sved på panden af spænding. Jeg har ihvertfald aldrig set sådan en iver fra Niclas og Noah før når det omhandler tal, så jeg ville næsten ønske deres matematiklærer havde set dem. Lille Ingrid sad glad og fulgte med mens hun spiste bingo æbler og synes det var hyggeligt.

Men men men, der var ingen gevinst til os i denne omgang, ihvertfald ikke en penge gevinst, men vi har hvis også fået den største gevinst, nemlig vores 5 fantastiske måneder her.